Annonce
Kolding

Efter alvorlig arbejdsulykke: Kajs fremtid er stadig uvis

Kaj Werner Olsen var i august 2014 udsat for en meget alvorlig arbejdsulykke. Han har efterfølgende været i en lang arbejdsprøvning, men siden oktober sidste år er der ikke sket noget i hans sag. Foto: Ludvig Dittmann

Kaj Werner Olsen har været udsat for to arbejdsulykker og kan ikke længere passe et normalt arbejde. Siden oktober har han ventet på en afgørelse fra jobcentret.

Kolding: Kaj er 52 år og har altid arbejdet meget. Først i militæret, hvor han blandt andet var udsendt til Bosnien, og siden hen mange år som tømrer, både som selvstændig og som ansat. Men i august 2014 vendte en arbejdsulykke op og ned på alting, og i dag er Kajs tidligere så aktive liv skiftet ud med konstante smerter og følelsen af utilstrækkelighed. Siden oktober sidste år har han ventet på en afgørelse fra Jobcenter Koldings side, så han ved, om han kan få et fleksjob eller han skal have en førtidspension eller noget helt tredje.

- Jeg aner ikke, hvor jeg står, og den ene sagsbehandler siger det ene, og den anden siger noget andet. Jeg har brug for at få at vide, hvor jeg står, også rent økonomisk, siger Kaj, der får sygedagpenge.

Den første ulykke fandt sted tilbage i januar 2014, hvor Kaj trådte ned i et uafdækket kloakrør og fik en kraftig forstuvning. Han var ikke sygemeldt, men havde ondt nogle uger derefter.

I august samme år gik det så helt galt.

- Jeg var ved at flytte et stillads, og stod oppe på en planke. Jeg fik overbalance og faldt fire en halv meter ned og landede på hælene. Stilladset faldt ned over mig bagefter, forklarer Kaj.

Arbejde har altid fyldt meget i Kaj Werner Olsens liv. Han håber han kan få et fleksjob, og dermed få et arbejdsmæssigt indhold i sit liv igen. Foto: Ludvig Dittmann

Ondt over det hele

- Jeg lå og sundede mig lidt, og tænkte om jeg mon kunne bevæge tæerne. Det kunne jeg godt, men jeg havde ondt over det hele, siger Kaj, som til skadestuepersonalets forundring selv satte sig i sin bil og kørte til skadestuen.

Kaj smadrede begge sine hælpuder og fodled, og han fik skader på knæ, skuldre og ryg. I tiden efter gik Kaj til genoptræning, og hans sag blev vurderet i Arbejdsskadestyrelsen, som erklærede ham uarbejdsdygtig. Han har fået en del af erstatning for sit erhvervsevnetab, men den endelige afgørelse er endnu ikke faldet på grund af travlhed i styrelsen.

Han begyndte også et afklaringsforløb hos Jobigen i Vamdrup, hvor han først samlede kasser. Det blev hurtigt for hårdt, og han begyndte i stedet for til genoptræning i varmtvandsbassin og med styrketræning. I januar 2016 fik Kaj tilbud om at komme i arbejdsprøvning, og det sagde han med det samme ja til. Han skulle lave forefaldende pedel- og tømrerarbejde på et ældrecenter.

- Jeg troede, at jeg kunne en hel masse, og at det her bare skulle arbejdes væk. Men jeg fik så ondt i mit skrog, husker Kaj.

Han var vurderet til at kunne arbejde seks timer om ugen, men kunne, da han kom i gang, kun klare fire.

Kaj Werner Olsen var i aug. 2014 udsat for en meget alvorlig arbejdets ulykke. Han har efterfølgende været i arbejdets prøvning, men hans situation er stadig ikke afklaret fra Kolding kommune. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Alt for tidligt at stoppe

- Jeg vidste godt, at det var lavt, men ikke at det var så lavt, jeg havde håbet på at komme i ordinært arbejde. Jeg er rigtigt træt af det, men jeg har lært at leve med det, konstaterer Kaj.

Han har lært at leve med sin skade, og den kendsgerning, at han aldrig kommer til at arbejde som tømrer igen. Men siden hans praktik sluttede i oktober er der ikke sket noget i sagen, og det har han det svært med.

Hos Jobcenter Kolding vil sygedagpenge- og rehabiliteringschef Inge Meta Holm Nielsen ikke udtale sig om den konkrete sag, men hun siger dog:

- Vi arbejder med styrket borgerkontakt, og jeg vil ikke sagsbehandle i pressen. Jeg tager kontakt til Kaj Werner Olsen i dag (torsdag den 11. maj. red), og snakker med ham om sagen.

Under hele forløbet har Kaj fået støtte og rådgivning af sin fagforening 3F, og herfra har socialrådgiver Henrik Jensen flere gange rykket jobcentret for en afklaring. I sager som den her er det ifølge Henrik Jensen normal procedure, at et rehabiliteringsteam ved kommunen vurderer sagen, og dermed tager stilling til, om Kaj skal have et fleksjob, en førtidspension eller skal i et nyt jobafprøvningsforløb. Men sagen er gået helt i stå.

- Jeg vil meget gerne ud og arbejde i et fleksjob, det er alt for tidligt at blive sat hen i et hjørne, konstaterer Kaj.

Annonce

Tålmodigheden slipper op

I slutningen af marts var han, sammen med Henrik Jensen, til møde med sygedagpenge- og rehabiliteringschef Inge Meta Holm Nielsen. Her blev det blandt andet aftalt, at der skal indhentes en ny speciallægeerklæring på Kajs tilstand.

Sådan en sag bliver sendt i udbud hos speciallæger, men ingen har taget sagen, og det betyder, at den skal i udbud igen. Imens venter Kaj fortsat.

På mødet i marts kan man læse i referatet, at Kaj gerne vil fortsætte med svømning og træning, og at han får en henvisning dertil. Men intet er sket, og her midt i maj venter han stadig på at høre, hvor hans sag står.

- Normalt er jeg en meget tålmodig mand, men det begynder at ebbe lidt ud, også med humøret, erkender han.

Annonce

Tidslinje

Annonce
Kolding For abonnenter

Landsholdsmålmand ved godt, at hun nu er et forbillede for drenge og piger: Men jeg jo stadig bare den samme Lene Christensen fra Marstrup i Sønderjylland

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Nej til nedrivning af 150 år gammel gård: Ejer må sætte nedslidte bygninger i stand

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Kolding

Ældre mand kørt på sygehuset efter færdselsuheld: - Bilen er totalsmadret

Varde

Sådan klarer Anni fra kroen mangel på arbejdskraft: Udskudte selskaber fortsætter langt ind i januar

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Kolding

Flere dropper corona-køen og køber hjemmetest: - De er røget op som nummer et bedst sælgende vare i hele kæden

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Aabenraa

Villabrand i Rødekro: Beboer behandlet for mulig røgforgiftning

Esbjerg For abonnenter

Efter avisomtale af legendarisk værtshus: Nu står køberne på nakken af hinanden

Erhverv For abonnenter

Et opkald nytårsaften blev startskuddet: Bilnørder giver den gas som iværksættere

Annonce