Annonce
Sønderborg

Efter anonymt tip: Graasten Salater får endnu en bøde

Bøden på 20.000 kommer oven i bøden på 80.000, som de fik tidligere på året. Arkivfoto.

Fødevarestyrelsen reagerede på et anonymt tip, da de besøgte Graasten Salater i juni. Her fandt den, at der ikke var gjort nok for at beskytte fødevarer mod forurening, og det udløser nu en bøde på 20.000. Det er fabrikkens anden bøde i år.

Gråsten: Det har ikke været det bedste år for Graasten Salater, der er ejet af Stryhns, når man ser på Fødevarekontrollens rapporter.

Indtil februar havde virksomheden ellers en elitesmiley, men efter flere besøg og bøder er det ikke længere tilfældet.

Det seneste besøg i juni kom efter, at Fødevarestyrelsen fik et anonymt tip. Besøget afslørede, at fabrikken ikke havde rettet op på alle de ting, den var blevet gjort opmærksomhed på under et tidligere kontrolbesøg i februar.

Graasten Salater får derfor en ny bøde på 20.000 kroner for risiko for forurening af fødevarer. Bøden ærgrer administrerende direktør i Stryhns, Kristian Kornerup:

- For os er fødevaresikkerheden og kvaliteten af vores produkter vigtigst. Derfor er det fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan kun beklage, at der er fundet de forhold under besøget, siger han.

I Fødevarestyrelsens rapport kan man blandt andet finde observationer af dryp fra oven ved mayonnaise, bearnaisesovs og remoulade. Indtørrede rester flere steder over åbne kar og hul i blå plastikhandske, hvilket ved berøring tillod væske i den ene plastikfinger at komme i kontakt med beholdere til fødevarerne.

- Vi har arbejdet længe og intensivt med at forbedre forholdene på fabrikken, men vi har ikke haft tid nok til at komme helt på plads, og det er vi klar over. Fødevarestyrelsen har været bredere ude denne gang, og de har gjort os opmærksomme på forhold, vi ikke var klar over, siger Kristian Kornerup.

Annonce

Vi har arbejdet længe og intensivt med at forbedre forholdene på fabrikken, men vi har ikke haft tid nok til at komme helt på plads. Vi er klar over, at vi ikke er færdige endnu. Fødevarestyrelsen har været bredere ude denne gang, og de har gjort os opmærksomme på forhold, vi ikke var klar over.

Kristian Kornerup, administrerende direktør i Stryhns.

Besøg af Fødevarestyrelsen i 2018:

Fødevarestyrelsen gav i februar 2018 Stryhns en bøde på 80.000 kroner for ikke at have tilbagetrukket et parti af mayonnaise, der viste tegn på skimmel.Fødevarestyrelsen kom desuden på besøg hos Stryhns i Gråsten i februar 2018, hvor de her tildelte ledelsen to indskærpelser for ikke at have beskyttet fødevarerne tilstrækkeligt mod forurening.

Det uanmeldte besøg i juni 2018 udløste derfor en bøde, da der ikke var blevet rettet op på forholdene påvist under sidste besøg. Bøden er på 20.000 kroner.

Ikke helt i mål

Kristian Kornerup fortæller, at firmaet er gået i gang med at stramme op, blandt andet ved at styrke ledelsen og reducere overarbejdet.

- Vi arbejder også på at sikre adfærden og sikre, at vores procedurer og processer bliver fulgt over det hele. Det kræver træning og udvikling. Vi har også sat vores kvalitetsafdeling til at gennemgå fabrikken og lave en slags egenkontrol, så vi kan se, hvor langt fra målet vi er, siger Kristian Kornerup,

Fødevarestyrelsen har mulighed for at udstede en større bøde eller politianmelde firmaet, hvis der ikke bliver rettet op på tingene til næste besøg.

- Rapporten viser, at virksomheden stadig mangler nogle ting for at komme i mål, og derfor er der vurderet en risiko for fødevarekontaminering. Men vi regner bestemt med, at det bliver ordnet. Virksomheden er meget opsat på det, og vores indtryk er, at de arbejder seriøst på sagerne, siger Bente Holst, der er fødevarechef hos FødevareSydVest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Stævne kvalt i sin egen succes

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce