Annonce
Sønderborg

Efter bøde og sur smiley: Slut med frisk fisk i supermarked

Brugsuddeler Hansjørgen Boe Bonde er meget ærgerlig over den sure smiley og bøde. Arkivfoto: Timo Battefeld
SuperBrugsen i Guderup er stoppet med salg af frisk fisk. Det sker efter, den blev straffet af Fødevarestyrelsen for at opbevare fersk fisk ved for høj temperatur.

Guderup: Det er slut med at købe frisk fisk i SuperBrugsen i Guderup. Det sker som en konsekvens af, at supermarkedet har fået en sur smiley samt bøde på 15.000 kroner for at opbevare fersk fisk ved for høj temperatur.

- Set i lyset af vores minimale salg af fersk fisk og en stor risiko ved en lidt ustabil køler, har vores slagtermester Søren Kristensen og jeg truffet den beslutning, at vi ikke længere har frisk fisk til salg, lyder det fra uddeler Hansjørgen Boe Bonde.

Under et besøg den 22. august målte fødevarekontrollanten temperaturen i salgsdisk til 7,1 grader. Altså et godt stykke over det tilladte for fersk fisk på maksimum to grader.

- Vi synes, at vi har været uheldige. Forstået på den måde at vores køledisk har drillet os. Når vi sælger fersk fisk, så skal kølemontren holde to grader. Alt andet kød må opbevares ved fem grader. Dette er vi meget omhyggelige med at kontrollere. Hver gang vi har tjekket temperaturen i løbet af sommeren, har graderne passet, siger en tydeligt frustreret uddeler.

I salgsdisken målte Fødevarestyrelsen temperaturen i fire pakker med laksefileter til 4,9 grader, mens den var 5,2 og 6,5 grader i pakker med henholdsvis 10 pakker torskefilet og tre pakker laksestykker.

Annonce

Brugsen i Guderup

Brugsforeningen for Guderup og omegn blev stiftet den 8. april 1919. Den lå først på Søndergade med butik i stueetagen og privat bolig til uddeleren på førstesalen. Brugsforeningen voksede støt og i 1957 blev butikken moderniseret. Det gik stærkt de år, og i 1961 besluttede man at flytte.

Opbakning fra kunder

En uges tid efter besøget orienterede supermarkedet sine kunder over firmaets facebook-side om den sur smiley og bøde med ordene "dette brev starter med en træls sag".

- Vi har efterfølgende ikke fået en eneste kundehenvendelse om, at man synes, det var for ringe, fortæller uddeleren, som nu kan se frem til et opfølgende gebyrbelagt kontrolbesøg.

Også besøget den 22. august måtte SuperBrugsen betale for, da det var en opfølgende kontrol på en indskærpelse - en slags løftet pegefinger, som den fik ved et besøg den 11. juli i år.

Ved den lejlighed var der problemer med egenkontrollen. SuperBrugsen Guderup kunne ikke fremvise dokumentation for udført kontrol med opbevaringstemperaturer i køleanordninger for årets første seks måneder på nær marts.

Ifølge uddeler Hansjørgen Boe Bonde var der dengang tale om en almindelig forglemmelse. Temperaturerne var blevet målt men ikke skrevet ned. Ved besøget i august var firmaets egenkontrol igen i orden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce