Annonce
Sydjylland

Efter Bios-kaos: Ambulancereddere har fået arbejdsglæden igen

Ambulanceredderne i Ambulance Syd har løftet trivslen markant på bare ét år. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Efter en turbulent periode med overgangen fra Bios til Ambulance Syd har regionens ambulancereddere løftet trivslen markant. Det viser en ny undersøgelse. Ledelsen har formået at involvere de ansatte, lyder rosen fra tillidsmand.

Trivsel: De cirka 650 ansatte i Ambulance Syd er blevet langt mere glade for at gå på arbejde sammenlignet med sidste år.

En stor undersøgelse af medarbejdertilfredsheden (MTU) viser, at redderne og de øvrige ansatte i virksomheden har øget trivslen fra en score på 70 i 2017 til 76 i år. På tre andre parametre, der måler tilfredsheden, er Ambulance Syd steget mellem fire og syv point.

Dermed rykker virksomheden, der kører ambulancer i størstedelen af Region Syddanmark, fra en bundplacering til en solid midterplacering sammenlignet med de øvrige syv enheder - såsom sygehuse - i regionen. Den gennemsnitlige trivsel blandt regionens cirka 25.000 ansatte scorer 75 point.Mange af redderne har været gennem nogle turbulente år, efter at det private selskab, Bios, gik konkurs i sommeren 2016. Regionen overtog derpå ambulancedriften gennem selskabet Ambulance Syd, som dækker størstedelen af Region Syddanmark. Flere reddere mangler stadig svar på deres lønkrav fra Bios-tiden.

Steen Schougaard Christensen, direktør i Ambulance Syd, understreger, at ledelsen sammen med de ansatte har arbejdet intenst på at forbedre sidste års "utilfredsstillende" resultat, hvor medarbejderne gav udtryk for lav tillid til ledelsen.

- Derfor har vi gjort en stor indsats, så vi i alle forhold til de ansattes arbejdsliv involverer dem. Det gælder alle ændringer og nye tiltag på de enkelte stationer. Vi har forsøgt at skabe en meget stor lydhørhed over for medarbejderne, siger Steen Schougaard Christensen.

Annonce

Ambulance Syd

Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark, som overtog ambulancedriften i august 2016, da Bios gik konkurs. Det skete efter længere tids uro om selskabets manglende bemanding og dårlige økonomi.Ambulance Syd kører i Sydvestjylland, Sønderjylland og på Fyn, mens det private ambulancefirma Responce kører i Trekantsområdet.

Administrationen er placeret i Odense, mens ambulanceredderne, der er ansat i Ambulance Syd, kører fra stationer fordelt udover selskabets tre driftsområder.

Lav tillid

De ansatte havde blandt andet ikke tiltro til deres lønsedler, forklarer direktøren, som er enig i, at lønsystemet var for svært at gennemskue. Det er der nu rettet op på.

Fællestillidsrepræsentant Fritz Kjær roser ledelsen for at have taget de mange problemer, som sidste års rapport påpegede seriøst.

- Jeg er meget positiv over resultatet, men jeg er ikke overrasket, for der er blevet arbejdet virkelig meget med det i samarbejde mellem ansatte og ledelsen, siger Fritz Kjær.

Samtidig er der kommet mere fokus på de bløde værdier såsom mere støtte til reddere efter traumatiske oplevelser og mere arbejde med ordblinde ansatte, tilføjer han.

Siden overgangen fra Bios er bemandingen øget betragteligt, og det har haft stor effekt på arbejdsmiljøet, mener Fritz Kjær.

Det er Steen Schougaard Christensen enig i.

- Ved etableringen af Ambulance Syd var der underbemanding. Det er jo et mål for enhver virksomhed at have en ordentlig bemanding for at overholde vagtplanerne, siger direktøren, som pointerer, at selskabet nu har fuld bemanding uden huller i vagtplanen.

Lyttet til

Ifølge Fritz Kjær skyldes den bedre bemanding, at det er kommet reddere udefra for øre, at "man bliver lyttet til i Ambulance Syd". Og så betød den seneste overenskomst ikke samme forringede vilkår som i det private, påpeger fællestillidsrepræsentanten.

Han understreger, at de gode resultater ikke må blive en sovepude. I næste uge sætter medarbejderrepræsentanterne sig sammen med ledelsen for at identificere de steder, hvor der skal sættes ind.

Et oplagt sted at starte er ifølge trivselsmålingen, at selskabet ikke er gode nok til at fejre "succeser og gode resultater".

- Det skal vi gøre noget ved, og vi kan jo starte med denne MTU, siger Steen Schougaard Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce