Annonce
forside

Efter blokade: Semco suspenderer rumænske stilladsarbejdere

Stilladsarbejdere og havnearbejdere blokerede onsdag morgen rumænske arbejderes adgang til skibet Pacific Orca. Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Over en kop kaffe aftalte Semco og de blokerende stilladsarbejdere i Stilladsklubben Vestjyden, at en gruppe rumænske stilladsarbejdere fjernes fra Pacific Orca. Men sagen er ikke slut.

Esbjerg: Semco Maritime har midlertidigt suspenderet en mindre gruppe rumænske stilladsbyggeres arbejde på vindmølleinstallationsfartøjet Pacific Orca i Esbjerg Havn.

Det sker som en direkte konsekvens af, at omkring 80 stilladsarbejdere fra Esbjerg i Stilladsklubben Vestjyden og kolleger fra andre steder landet sammen med et antal havnearbejdere onsdag morgen blokerede to porte til Semco Maritimes arbejdsområde i den gamle fiskerihavn med bannere påskrevet "Lige løn for lige arbejde".

Stilladsarbejderne i Stilladsklubben Vestjyden, som er organiseret i 3F Transport Esbjerg, er utilfredse med, at de rumænske arbejdere, der er lejet ind af Semco, går for omkring 120-130 kroner i timen, som er langt under det lokale niveau for stilladsarbejde i Danmark. Desuden mener de, at rumænerne ikke har den rigtige uddannelse til det arbejde, de udfører på vindmølleinstallationsfartøjet.

Nu har vi drukket en kop kaffe, så vi får afklaret den fremtidige spillebane.

Jens Holm Nielsen, HR-direktør, Semco Maritime

Enige om uenighed

"Vi har en lang tradition for at reagere, når vores arbejde bliver truet af løndumping, og hvor vores fag bliver udfordret af folk, som ikke har en uddannelse til det arbejde, de udfører. Vi har intet imod udenlandske stilladsarbejdere eller bygningsarbejdere i det hele taget, men vi kræver, at de arbejder på samme løn- og uddannelsesvilkår som os andre", oplyser Stilladsklubben Vestjyden.

Repræsentanter fra stilladsklubben og Semco Maritime mødtes kort efter blokaden på iværksat, og ifølge HR-direktør, Jens Holm Nielsen, Semco Maritime, er parterne groft sagt enige om at være uenige samtidig med, at HR-direktør understreger, at der er tale om en ulovlig blokade.

- Det er korrekt, at vi har bidt den i os og taget arbejderne væk fra Pacific Orca. Det er vi naturligvis ærgerlige over, og vi har rokeret rundt på nogle af vores egne gutter, så vi sikrer, at kunden stadig får løst sin opgave, fortæller Jens Holm Nielsen.

Han fastholder, at de rumænske stilladsarbejdere aflønnes i overensstemmelse med reglerne, og at de er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer i forhold til det arbejde, de udfører.

- Vi er naturligvis overraskede over, at de pludselig laver en ulovlig blokade, men nu har vi drukket en kop kaffe, så vi får afklaret den fremtidige spillebane. Så må det fagretlige system afgøre, hvem der har ret. Har vi lavet en fejl, retter vi naturligvis ind, og på samme måde forventer vi, at stilladsfolkene retter ind, siger HR-direktøren.

Han vurderer, at det kan tage et par måneder, før der kan foreligge en endelig afgørelse i sagen.

Annonce
Sønderjyske Ishockey For abonnenter

Kun corona kan spænde ben for OL-drømmen: SønderjyskE-målmand holder sig til kæresten og sønnen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Varde For abonnenter

Åh nej - pengekassen er tom: Årtiers laksesucces i de danske vandløb er truet

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Erhverv

Tøjgigant har virkelig lagt sig i selen og leverer det bedste resultat i nyere tid: Investeringer for 100 millioner ser fordobling af overskuddet

Regeringen vil give check til danskere ramt af høje energipriser

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Billund For abonnenter

Ketty Hjøllund opdagede bekymrende sygdomstilfælde i Grindsted: Hun synes, der mangler noget i ny anbefaling

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Annonce