x
Annonce
Varde

Efter borgermøde: Nordenskov får en friskoleforening

Johan Andersen er leder af Filskov Friskole & Børnehave, og han var inviteret for at fortælle om sin firskoles første år siden starten i 2012. Foto: John Randeris

Der er uenighed i Nordenskov om, hvorvidt det er klogt at danne en friskole, hvis folkeskolen forbliver åben. Men der er opbakning til at danne en forening.

Nordenskov: Det er nu besluttet, at der skal dannes en forening, der skal kigge på mulighederne for at lave en friskole i Nordenskov. Men det er ikke besluttet, hvad der skal til, for at eventuel friskole bliver startet op.

På et borgermøde var der folk, der talte for, at det er fint at være klar med en plan for en friskole, men planerne skal kun igangsættes, hvis folkeskolen lukker. Friskolen skal i den model være en garanti for, at Nordenskov kan garantere, at der er en skole i byen. Andre talte for at starte friskolen op inden for en kort årrække, fordi de er bange for, at skolen bliver rringere med den nye skolestruktur, og fordi de tror på, at de kan lave en bedre skole, end kommunen kan.

Som ordstyrer Jens Rode Petersen, tidligere forstander på Øse Efterskole, konkluderede, så havde valget været nemt, hvis skolen var lukket. Så ville der være konsensus for at åbne en friskole på stedet. Men nu forbliver der en folkeskole, blot ikke den selvstændige folkeskole, som de fleste forældre ønsker:

- Det her dilemma har vi ikke et endegyldigt svar på, sagde han.

Derefter foreslog han at oprette en forening, der arbejder videre med planerne, og det virkede der til at være bred opbakning bag. Ingen protesterede.

Annonce

Borgermødet

Borgermødet var indkaldt af både skolebestyrelsen og friskolegruppen.Friskolegruppen er en uformel gruppe, der har lanceret ideen om en friskole.

Den nye forening skal oprettes på en stiftende generalforsamling, og der vil være mulighed for, at alle interesserede kan blive medlemmer i foreningen.

Bjarne Tarp fortsætter som skolebestyrelsesformand for Nordenskov Skole. Hvis han skulle blive opfordret til at sidde med i den nye friskolebestyrelse, så vil han træffe et valg om enten den ene eller den anden post.

Nogle forældre kom med deres børn. Foto: John Randeris

Børn sendes til Mejls

Bjarne Tarp, der er skolebestyrelsesformand i Nordenskov, har været med i den uformelle gruppe, der har lanceret ideen om en friskole. Han fremlagde på borgermødet, at der var opbakning til friskolegruppens arbejde i 50 ud af 63 besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse på Nordenskov.dk.

- Den her friskoleforening har fået grøn lys, så det må være det, vi arbejder videre med, sagde han.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men det var tydeligt på mødet, at selvom der ikke er enighed, så er der en del, der ønsker, at folkeskolen bliver erstattet af en friskole. Og der er forældre, der sender deres børn ud af distriktet i dag.

En mor tog ordet og fortalte, at hendes børn er skrevet op til Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, fordi hun ikke ønsker de lange skoledage for hendes børn. Hun håber derfor, at hendes børn kan gå i en friskole i Nordenskov i stedet.

Der blev lyttet. Foto: John Randeris

Skidt for både børn og lærere

Også Anna Egholm har skrevet sit yngste barn ind på friskolen i Mejls, og også her spiller de lange skoledage en rolle:

- Jeg synes, det er helt vanvittigt, at man i 0. klasse går i skole 30 timer om ugen, sagde hun i et længere indlæg, som hun holdt på mødet.

- Jeg håber, vi får nok med til at kunne danne en friskole. Jeg tror, det giver ro på i forhold til, hvor længe vi har en skole, og så tror jeg, det giver noget særligt til byen.

Hun har været lærer på Ansager Skole, men blandt andet de nye regler om tilstedeværelse på skolen i hele sin arbejdstid fik hende til at søge over på Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, hvor hun i dag arbejder.

- Man kan ikke blive tvunget til at tænke kreative tanker fra 13.30-14.45, sagde hun om folkeskolelærernes meget skemalagte arbejdstid.

Nordenskov holder borgermøde. Dels om skolestruktur generelt og dels om friskolegruppens planer om at starte friskole. Foto: John Randeris
Nordenskov holder borgermøde. Dels om skolestruktur generelt og dels om friskolegruppens planer om at starte friskole. Foto: John Randeris
Nordenskov holder borgermøde. Dels om skolestruktur generelt og dels om friskolegruppens planer om at starte friskole. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce