Annonce
Esbjerg

Efter borgmesterdrama: Aftalen på Fanø forbliver den samme

Det lykkedes ikke den nyudpegede borgmester på Fanø, Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste, at udvide konstitueringsaftalen efter sidste uges drama. Arkivfoto: Soffi Larsen

Efter længere tids forhandlinger er det ikke lykkedes at finde en bredere konstituering på Fanø. Dermed holder man fast i den oprindelige aftale.

FANØ: Det skabte drama på Fanø, da den nyudpegede borgmester Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste i sidste uge offentliggjorde, at hun ville forsøge at finde en bredere konstituering på Fanø.

Men det kommer ikke til at ske. Det fortæller hun til JydskeVestkysten fredag.

- Vi holder fast i den oprindelige aftale. De seneste dage har vi afsøgt mulighederne for at få en bredere konstituering, men det har ikke været muligt at få enderne til at mødes, siger Kristine Kaas Krog.

De seneste dage har der ellers været møder med både Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten.

- Vi har forsøgt, men det kunne ikke lykkedes. Nu ser vi frem til et bredt samarbejde i kommunen, også selvom vi har ikke har en konstitueringsaftale med hinanden, siger Kristine Kaas Krog, som ikke ønsker at uddybe yderligere, hvorfor parterne ikke kunne nå til enighed.

Annonce

Kluntet forløb

Hos de konservative kalder Christian Lorentzen forløbet for "kluntet, uerfarent og urealistisk håndteret". Han kritiserede i sidste uge den nyudpegede borgmester for ikke at tage aftalepartnerne med på råd, inden hun gik ud og efterspurgte en bredere konstitueringsaftale.

- Vi har forsøgt at spille konstruktivt ind i forhandlingerne og give Kristine Kaas Krog som forhandlingsleder flere forskellige bud på manøvremuligheder. Men lige lidt har det hjulpet, siger Christian Lorentzen, som dog nu vil se fremad.

- Nu må vi trække en streg i sandet og komme videre. Der er et stort behov for afklaring og for at rette fokus på det arbejde, der starter den første januar, siger Christian Lorentzen.

Venter på dato

Efter fredagens udmelding står Kristine Kaas Krog fortsat til at blive borgmester, mens Christian Lorenzen fra Det Konservative Folkeparti er udpeget som ny viceborgmester og formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget, og Karen Jeppesen fra SF står fortsat til at blive formand for Børne- og Kulturudvalget.

Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten forhandler fortsat om, hvem der skal være formand for Social- og Sundhedsudvalget, og hvem der skal have de resterende to pladser i Økonomi- og Planudvalget.

Partierne venter nu på, at der bliver sat dato for det konstituerende møde. Det vil højt sandsynligt finde sted inden næste fredag.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce