Annonce
Kolding

Efter byggefadæse: Nu bliver fugtsugende plader på sygehus skiftet

Region Syddanmark håber, at de fugtsugende vindspærreplader, der blev brugt på Kolding Sygehus, bliver udskiftet i løbet af 2019. - Sagen er accelereret en lille smule, fordi vi i nogle steder har set, at det udvikler sig hurtigere, end vi tidligere har set. Det har sat lidt skub i tingene. Og det er i alles interesse, at der sker noget, så der ikke kommer følgeskader på bygningen, siger Kenneth Holm, der sidder regionens bygningsafdeling. Arkivfoto: Chresten Bergh

I løbet af 2019 bliver de fugtsugende vindspærreplader på Kolding Sygehus formentlig udskiftet. Men opgøret om hvem, der hænger på regningen, ender højst sandsynligt i en voldgift.

Kolding: Mere end 5500 kvadratmeter vindspærreplader, der er skruet fast med 24.000 skruer, bliver i løbet af 2019 udskiftet på den nye sengebygning på Kolding Sygehus, der officielt blev indviet i slutningen af 2016.

Arbejdet, der udelukkende foregår udenfor, vil løbe over seks måneder, og samlet vil det koste mindst 12 millioner kroner at udskifte de såkaldte vindspærreplader, der sidder bag de hvide facadeplader.

Region Syddanmark har siden 2016 håbet på at indgå et forlig med entreprenøren HS Hansen og rådgiveren Niras, men parterne kan ikke finde en forhandlingsløsning, og nu tyder alt på, at sagen ender i en voldgift, lyder det fra Kenneth Holm, der sidder i regionens bygningsafdeling og tidligere har været projektchef på byggeriet i Kolding. I dag er han projektchef på det nye Odense Universitetshospital.

Pladerne, der indeholder magnesium, er uegnet til byggeri i Danmark, og pladerne skal derfor udskiftes. I foråret 2015, mens sygehusbyggeriet var i gang, gik Byggeskadefonden ud og advarede mod pladerne.

De fugtsugende plader blev sat op i en lang række byggerier landet over, blandt andet det milliarddyre byggeri Dokk1 i Aarhus, og i Kolding blev pladerne sat op på Kolding HF & VUCs nybyggeri i Kolding Åpark i 2015.

Annonce

Kort om en voldgift

En voldgift er en endelig afgørelse af en retstvist, der træffes af en eller flere personer, som parterne enten selv har valgt, eller hvis udvælgelsesmåde de har aftalt. Parterne i et retsforhold, der vil kunne give anledning til retstvister, kan aftale, at tvisten skal afgøres ved voldgift i stedet for ved de almindelige domstole. Voldgiftskendelser er bindende for parterne. Kilde: Den Store Danske

Mangelfuldt arbejde

Nu er regionen tæt på at indgå en aftale med entreprenør HS Hansen, der også stod bag opsætningen, om at de skal udskifte pladerne. Alt tyder derfor på, at pladerne bliver udskiftet i løbet af 2019, hvor regionen lægger ud for halvdelen, mens entreprenøren lægger ud for den anden halvdel.

- Som bygherre er det her - set i en entrepriseretlig sammenhæng - noget vi betragter som en mangel. Entreprenøren har med vores øjne leveret et mangelfuldt stykke arbejde, og derfor har de ret til at afhjælpe fejlen, siger Kenneth Holm, der fortsat håber, at regionen kan indgå et forlig. Men lige nu "ligger det ikke i kortene", lyder hans vurdering.

Siden sagen kom frem i 2016, har regionen løbende holdt øje med, hvad der skete med plader, der suger fugt og samtidig afgiver salte. 20 gange har man åbnet op ind til pladerne på sygehuset.

- Sagen er accelereret en lille smule, fordi vi nogle steder har set, at det udvikler sig hurtigere, end vi tidligere har set. Det har sat lidt skub i tingene. Og det er i alles interesse at der sker noget, så der ikke komme følgeskader på bygningen, siger Kenneth Holm.

Er der nogle følgeskader efter din vurdering på nuværende tidspunkt?

- Det er jeg lidt forsigtig med at konkludere på lige nu. Vi har aftalt, at når vi starter op på udskiftningen, skal vi have undersøgt, om der er andet end det, vi har set nu, siger Kenneth Holm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Venstre genvalgte formanden

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce