Annonce
Aabenraa

Efter dødsbrand: Spillehal rives ned inden jul

Det var en voldsom brand, der hærgede i Padborg i slutningen af september. Privatfoto
Indehaverne af den nedbrændte spillehal i Padborg forventer, at resterne af bygningen snart vil blive fjernet.

Padborg: Midt på formiddagen fredag den 27. september i år spærrede politiet store dele af industrikvarteret i Padborg af. En voldsom brand hærgede spillehallen på Industrivej, og den udbrændte bygning er ikke ligefrem et kønt syn.

Nu tyder alt dog på, at resterne af spillehallen snart bliver revet ned. Det er virksomheden Euro Nor A/S, der handler med brugte lastbiler, der ejer bygningen og også bygningerne ved siden af, og her forventer man, at en egentlig nedrivning af brandtomten ikke lader vente længe på sig.

- Vi håber på, at den nedbrændte bygning kan blive revet ned inden jul. Der kører en forsikringssag lige nu, og den venter vi nu på bliver afsluttet, siger Lars Iversen, der er medindehaver af Euro Nor A/S.

Annonce

Vi håber på, at den nedbrændte bygning kan blive revet ned inden jul.

Lars Iversen, Euro Nor A/S

Planer om flytning

Euro Nor A/S holder i dag til på Hermesvej i Padborg, men for tre år siden købte virksomheden bygningerne på Industrivej, der også omfatter den nedbrændte spillehal.

- Det har været vores plan at flytte virksomheden fra Hermesvej til Industri, men den er midlertidigt sat i bero, siger Lars Iversen.

I forbindelse med slukningsarbejdet af den voldsomme brand blev der fundet et lig i spillehallen, men politiet kunne hurtigt udelukke, at der havde været tale om en forbrydelse.

- Der er ikke nogen mistanke om, at der er sket en forbrydelse, sagde kommunikationsrådgiver Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sønderjyske siger farvel til spillertrio

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce