Annonce
Trekantområdet

Efter den vildeste sommer: Middelfart har igen-igen flest overnatninger på Fyn

Middelfarts turistchef Trine Lai glæder sig over, at det ser ud til, at Middelfart nok en gang tegner sig for flest overnatninger på Fyn.Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Især campingpladserne er vældig godt tilfreds med turiståret 2019, lyder det fra kommunens turistchef.

Nordvestfyn: Turistbranchen i Middelfart Kommune kan nok en gang ranke ryggen.

For hoteller, campingpladser og andre overnatningssteder kan efter alt at dømme endnu en gang bryste sig af at iføre sig førertrøjen, når det gælder det samlede antal overnatninger på Fyn.

Middelfart tegner sig for 533.158 overnatninger i 2019, viser et udtræk fra VisitDenmark.

Dermed lander kommunen solidt foran de nærmeste konkurrenter, Odense, Langeland og Nordfyn, med henholdsvis 500.905, 509.742 og 505.367 overnatninger.

Middelfarts turistchef, Trine Lai, understreger, at der er tale om foreløbige overnatningstal, der kan blive justeret en smule til april.

Alligevel er der ifølge turistchefen alt mulig grund til at glæde sig. Også selv om Middelfart går omkring 4700 overnatninger tilbage i forhold til 2018.

- Det er marginalt, og vi havde også en bro (Den gamle Lillebæltsbro, red), der var lukket i ni måneder, påpeger Trine Lai.

Annonce

Overnatninger på Fyn

Ifølge VisitDenmarks foreløbige tal tegnede de fynske hoteller, campingpladser og så videre sig for 3.794.408 overnatninger i 2019. Det er 41.118 færre overnatninger end året før.

De forleder sig således på de enkelte kommuner: (Tallene i parentes er udviklingen fra 2018 til 2019)

Assens: 250.451 (+7.018)

Faaborg-Midtfyn: 313.646 (-6.642)

Kerteminde: 212.142 (-20.820)

Langeland: 50.9742 (+2.826)

Middelfart: 533.158 (-4714)

Nordfyns: 505.367 (+28.256)

Nyborg: 318.116 (-16.888)

Odense: 500.905 (-13.845)

Svendborg: 486.617 (-10.240)

Ærø: 164.264 (-6.069)

Glade campingpladser

Der er ifølge hende flere årsager til, at Middelfart fastholder føringen. Feriegæster fra flere nye markeder viser mere og mere interesse for Middelfart - herunder Belgien, Frankrig, Polen, Italien og Schweiz.

- Det har vi ikke set tidligere i samme grad, påpeger Trine Lai.

Hun uddyber, at nordmændene i stigende grad vælger Middelfart fra og søger mod storbyerne. Det beskriver hun som en generel tendens i hele landet.

De helt store trækdyr - konferencestederne og campingpladserne - oplevede desuden en usædvanlig god sommer i 2019, hvor ekstra arbejdskraft blev kaldt ind.

Turistchefen oplevede, at eksempelvis campingpladserne kom med særdeles gode tilbagemeldinger til hende.

- Campingpladserne har været rigtig glade sidste år, og som noget nyt har de sendt smileyer, når de har sendt mails. Det er stort, understreger Trine Lai.

Bookingportal går frem

Turistchefen kalder det desuden "interessant", at flere og flere gæster, der oprindeligt har planlagt én overnatning i kommunen, vælger at forlænge med en dag eller to.

Hun peger derudover på en ny tendens med, at folk er blevet mere klimabevidste og i højere grad vælger destinationer, der ligger i køreafstand. 95 procent af gæsterne kommer til Middelfart Kommune i bil, mens 80 procent er danskere, oplyser Trine Lai, der i øvrigt har store forventninger til turiståret 2020.

Turistbureauet kan via bookingportalen mærke en god efterspørgsel på diverse oplevelser såsom hvalsafari, der bliver booket online til senere på året.

- Vi kan allerede se fremgang i salgstallene, og det er alt fra moster Oda fra Tyskland til virksomhedsture, der vil have en oplevelse, forklarer Trine Lai.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Danmark

Lyt her: Rikke May blev behandlet som en kriminel - Mistænkt for at rejse ulovligt ind i USA

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Annonce