Annonce
Esbjerg

Efter drama: S og SF tilbyder Venstre-borgmester stabilt flertal

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Venstre beskyldes for at køre en ensidig samarbejdsstil, der ikke tager hensyn til det parlamentariske grundlag i blå blok. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
Borgerlige partier i blå blok kan ikke enes. Senest har Dansk Folkepartis byrådsgruppe sat borgmesteren stolen for døren og truer dermed Venstre-borgmesterens borgerlige flertal. Det får nu S og SF til at tilbyde Jesper Frost Rasmussen (V) et stabilt parlamentarisk grundlag.

Esbjerg Kommune: Socialdemokratiet og SF tilbyder nu Venstre en stabil, parlamentarisk akse i Esbjerg Byråd, så borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ikke længere skal være afhængig af blå bloks mindre partier.

- Sammen udgør Venstre, Socialdemokratiet og SF et stabilt, parlamentarisk grundlag med et stort flertal af Esbjerg Kommunes vælgere i ryggen. Vi løser ikke Esbjerg Kommunes udfordringer, når der løbende er mindre partier, der afpresser borgmesteren i små enkeltsager, siger gruppeformændene for S og SF, Søren Heide Lambertsen og Diana Mose Olsen.

Tilbuddet kommer i kølvandet på, at Dansk Folkepartis gruppeformand, Olfert Krog, i mandagens udgave af JydskeVestkysten i et læserbrev beskyldte borgmesterpartiet Venstre for kun at samarbejde på egne præmisser:

"Vi oplever en stigende frustration i byrådsgruppen og i vort vælgerbagland", skrev han blandt andet i debatindlægget, hvor han også slog fast, at "selv ønsker, som i den store sammenhæng må betegnes som småtterier, oplever vi ingen imødekommenhed for. Vi får ikke lov til at fremstå i offentligheden som nogen, der kan godskrives for noget som helst, der kan skabe vælgersympatier.".

Gruppeformanden nævner som eksempel striden om adgangsforholdene i Marbæk Plantage, hvor det forrige byråd i enighed besluttede at fredeliggøre flere adgangsveje for motortrafik, hvorfor der blev opsat bomme med hængelås på. Det blev i forår og sommer heftigt kritiseret af både Dansk Folkeparti samt handicappede og gangbesværede, der ville have bommene åbnet.

Annonce

Sammensætning

  • Esbjerg Byråd består af 31 medlemmer, og dermed skal der 16 mandater til et flertal.
  • Der er otte partier i byrådet i Esbjerg. Venstre har 11 mandater, Dansk Folkeparti tre mandater, De Konservative ét og Borgerlisten ét. Socialdemokratiet har 11 mandater, SF to, Enhedslisten og De Radikale hver ét.

Udeblev fra mødet

Forleden blev der så i Teknik & Byggeudvalget vedtaget et kompromis, hvor nogle af bommene forsøgsvis bliver åbnet, hvilket udvalgsformand Søren Heide Lambertsen (S) udførligt forklarede om. Da den beslutning blev rost af borgmesteren, tændte Olfert Krog og Dansk Folkeparti af og fremsendte det nævnte læserbrev, hvori byrådsgruppen som helhed erklærede sig grundigt frustreret

"Vi er kommet dertil, hvor nok er nok, og vi føler ikke, at vi har noget at miste ved at meddele Venstre, at de må vælge mellem dem, som har sikret Venstre borgmesterposten, og en fortsat leflen for den røde side", hed det i indlægget, der også hentyder til de kommende budgetforhandlinger.

Mandag morgen valgte både Dansk Folkeparti og Borgerlisten så at udeblive fra et møde med borgmesteren - ifølge Olfert Krog blev der sendt et fælles afbud og samtidig efterlyst mere vilje til samarbejde.

Uholdbart

Borgmester Jesper Frost Rasmussen er glad for den fremstrakte hånd fra S og SF og ikke mindst den anerkendelse af hans tilgang til det politiske arbejde, der ligger i tilbuddet.

- I forhold til budgetforhandlingerne er det selvfølgelig stadig mit håb, at vi igen i år kan indgå i et bredt forlig på tværs af byrådets politiske partier og med så mange partier som muligt. Når det er sagt, har S og SF ret i, at der er gået en del tid med sager, der er vedtaget i bred forankring i det tidligere byråd, og som nu forsøges omgjort og presset igennem i det nye byråd. Det er ikke holdbart, at borgere og andre interessenter ikke kan regne med beslutninger, der er vedtaget i enten enighed eller med et stort flertal i den forrige byrådsperiode. Det er helt legalt, at man har en anden holdning til løsningen af de gamle sager, men der må også være respekt for tidligere beslutninger, siger Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce