Annonce
Sydjylland

Efter en konkurs: Sådan ser fremtiden ud for Bios-redderne

Bios-redderne får ny arbejdsgiver, hvis Bios bliver erklæret konkurs. Men det er ikke den eneste ændring, som regionen har planlagt.

Hvis Bios bliver erklæret konkurs, har redderne fortsat deres job. Men forholdene bliver ikke ved med, at være de samme.

Radioen i Bios' ambulancer i Sønderjylland, Sydvestjylland og på Fyn kommer nok til at være tunet ind på nyhedskanaler i dag, så redderne kan følge dramaet i Skifteretten. Den behandler i dag den konkursbegæring, som Region Syddanmark har sendt.

Hvis Bios' bliver erklæret konkurs vil der i første omgang ikke være meget ændret for redderne. En kurator vil overtage driften af ambulanceselskabet, og regionen har garanteret, at løn og overtid fortsat vil blive udbetalt til redderne.

Vil udrede lønkrav

Desuden står der i regionens notat om en regional ambulancedrift, at regionen vil have lavet en taskforce, der skal udrede de bagudrettede lønkrav, som Bios ikke har håndteret med selskabets ansatte.

Hvis Lønmodtagernes Garantifond ikke vil betale redderne for de lønkrav, som taskforcen afgør er berettigede, vil regionen dække lønkravene.

Hvis alt går efter regionens hoved, og den plan som et flertal i regionsrådet tirsdag aften sammensatte, vil redderne snart være ansatte under regionen.

Den overenskomst, som redderne hidtil har arbejdet under, vil fortsat gælde indtil slutningen af marts 2017. Her skal overenskomsten genforhandles, og redderne kan se frem til en regional overenskomst hos FOA.

Vil lokke med bonus

Hvis redderne bliver hos regionen eller reddere skifter til regionen inden januar 2017, ligger der også en bonus og venter ude i fremtiden. På mødet tirsdag blev det vedtaget, at loyale reddere skal have en ekstra månedsløn med lønudbetalingen for december 2017.

På pressemødet efter vedtagelsen af ambulanceplanen lagde formandskabet og formanden for det præhospitale udvalg ikke skjul på vigtigheden af, at det lykkes Region Syddanmark at fastholde og tiltrække ambulancereddere.

Flere elever

De elever, der i øjeblikket er ansat hos Bios eller skal starte snart, vil fortsat kunne gennemføre deres uddannelse, men vil fremover være tilknyttet regionen.

Derudover har regionen planer om at øge antallet af elever på assistentuddannelsen. Derfor vil uddannelse af ambulanceassistenter, samt de allerede planlagte paramedicineruddannelser, blive prioriteret højt.

Responce fortsætter

De reddere, som er ansat ved Responce, vil fortsætte under de forhold, som de har i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce