Annonce
Kolding

Efter en ommer: Pensionsbyggeri klar til start

Formanden for boligforeningen Rosenholm Henning Lorentzen står her i sin have, som støder lige op til det grønne areal, hvor A.P. Pension snart bygger 35 boliger i to-fire etager. Han havde et spinkelt håb om, at hans forenings oversete indsigelse kunne ændre politikernes indstilling til projektet. Arkivfoto: Søren Gylling
Så er banen klar for A.P. Pensions byggeri ved Skamlingvejen. En svipser, som betød, at politikerne ikke fik kendskab til alle beboerprotester, har ingenting ændret.

Kolding: Så kan A.P. Pension komme i gang med at søge byggetilladelse til sit planlagte byggeri af 35 boliger med fjordudsigt ved Skamlingvejen.

Nu har sagen nemlig været igennem den politiske maskine for anden gang, fordi en protest fra de kommende naboer i boligforeningen Rosenholms 10 husstande var forsvundet i bunken med bilag, da politikerne i en lynaktion godkendte lokalplanen for byggeriet i første omgang i starten af juni. Og udfaldet blev det samme som i første runde: Både i plan-, bolig- og miljøudvalget og i økonomiudvalget har politikerne nu gentaget deres ja til lokalplanen.

Borgmester Jørn Pedersen (V) oplyser, at den forsvundne indsigelse ikke har givet anledning til nye drøftelser, fordi Rosenholms-beboernes indsigelser meget ligner dem, som er kommet fra andre af projektets naboer i højhusene på Tvedvej og på Vangen. Disse indsigelser medførte allerede i den første politiske behandling, at byggeriets højde skal ændres en smule, så det nogle steder bliver en etage lavere end oprindeligt planlagt.

Det var en menneskelig fejl i by- og udviklingsforvaltningen, der var årsag til, at Rosenholm-beboernes indsigelse ikke kom med i den første politiske behandling af sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce