Annonce
Kolding

Efter en ommer: Pensionsbyggeri klar til start

Formanden for boligforeningen Rosenholm Henning Lorentzen står her i sin have, som støder lige op til det grønne areal, hvor A.P. Pension snart bygger 35 boliger i to-fire etager. Han havde et spinkelt håb om, at hans forenings oversete indsigelse kunne ændre politikernes indstilling til projektet. Arkivfoto: Søren Gylling
Så er banen klar for A.P. Pensions byggeri ved Skamlingvejen. En svipser, som betød, at politikerne ikke fik kendskab til alle beboerprotester, har ingenting ændret.

Kolding: Så kan A.P. Pension komme i gang med at søge byggetilladelse til sit planlagte byggeri af 35 boliger med fjordudsigt ved Skamlingvejen.

Nu har sagen nemlig været igennem den politiske maskine for anden gang, fordi en protest fra de kommende naboer i boligforeningen Rosenholms 10 husstande var forsvundet i bunken med bilag, da politikerne i en lynaktion godkendte lokalplanen for byggeriet i første omgang i starten af juni. Og udfaldet blev det samme som i første runde: Både i plan-, bolig- og miljøudvalget og i økonomiudvalget har politikerne nu gentaget deres ja til lokalplanen.

Borgmester Jørn Pedersen (V) oplyser, at den forsvundne indsigelse ikke har givet anledning til nye drøftelser, fordi Rosenholms-beboernes indsigelser meget ligner dem, som er kommet fra andre af projektets naboer i højhusene på Tvedvej og på Vangen. Disse indsigelser medførte allerede i den første politiske behandling, at byggeriets højde skal ændres en smule, så det nogle steder bliver en etage lavere end oprindeligt planlagt.

Det var en menneskelig fejl i by- og udviklingsforvaltningen, der var årsag til, at Rosenholm-beboernes indsigelse ikke kom med i den første politiske behandling af sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce