Annonce
Vejen

Efter en underskriftsindsamling og demonstration: Nu kan vuggestue være på vej til landsby

Randi Villumsen er en af de Andst-borgere, der er gået på barrikaderne for at få vuggestuepladser etableret i byen. Her står hun til demonstrationen foran Vejen Rådhus tirsdag den 21. december, hvor 35 børn og voksne var mødt op for at sætte fokus på de manglende pasningsmuligheder lokalt. Arkivfoto: Mia Bentzen
Igennem længere tid har borgere i Andst forsøgt at råbe politikerne i byrådet op, fordi de mangler pasningsmuligheder i nærområdet til byens mindste børn. Nu kan 16 vuggestuepladser inden længe være på vej til lokalsamfundet.

Andst: Borgerne i Andst har gennem længere tid forsøgt at råbe politikerne op.

Det har de gjort, fordi de mener, at der mangler pasningsmuligheder ude i lokalområdet til byens mindste beboere. Og nu ser det ud til, at borgernes bønner er blevet hørt.

Til det næste møde i Udvalget for skoler og børn skal politikerne nemlig tage stilling til, hvorvidt der skal etableres 16 vuggestuepladser i Andst Børnecenter.

Annonce

- Det er længe ventet, så er jeg enormt glad for at se, at der endelig sker noget på området. Der er rigtig mange mennesker, der har været i klemme herude, og som med længsel har kigget efter en løsning på den problematik, der har været i forhold til at kunne få passet vores yngste børn. Så det glæder mig, at punktet endelig er klar til at blive behandlet og forhåbentlig også vil blive indstillet til godkendelse i byrådet, siger Randi Villumsen.

Hun er en af de Andst-borgere, der er gået forrest i debatten på området. I løbet af det seneste halve år har hun blandt været med til at starte en underskriftsindsamling og arrangere en demonstration foran Vejen Rådhus. For Randi Villumsen har det været helt afgørende, at borgerne har mulighed for at få deres børn passet i Andst.

- Det er vigtigt for os af flere årsager. For det første er det af kæmpestor betydning for, at vi kan vokse som lokalområde. Hvis ikke vi kan tilbyde eventuelle tilflyttere, at de kan få passet deres børn i byen, så risikerer vi, at de ikke vil flytte hertil. Samtidig er det også vigtigt, hvis man skal have en dagligdag til at fungere herude, at vi ikke skal køre rundt og aflevere vores børn alle mulige andre steder i kommunen, siger hun.

Analyse viser udfordringer

I Andst er der flere kommunale dagplejere ansat, men gennem de seneste måneder har JydskeVestkysten beskrevet, hvordan borgere har været nødsaget til at få passet deres yngste børn i andre byer, fordi der ikke er plads til dem lokalt.

Og en helt ny kapacitetsanalyse, som er lavet af Vejen Kommune, viser da også, at Andst er et af de lokalområder, som kan blive udfordret, hvad angår pasning på 0 til 2 års-området i den nærmeste fremtid.

Det er længe ventet, så er jeg enormt glad for at se, at der endelig sker noget på området. Der er rigtig mange mennesker, der har været i klemme herude, og som med længsel har kigget efter en løsning på den problematik, der har været i forhold til at kunne få passet vores yngste børn.

Randi Villumsen

Formanden for Udvalget for skoler og børn, Claus Kulmbach, fortæller, at man på mødet i udvalget den 16. maj vil tage stilling til punktet.

- Det skal vi selvfølgelig vende i udvalget, inden vi tager en beslutning. Vi har igennem det seneste halve år set nærmere på samtlige områder i hele kommunen for at få afdækket, hvor der er behov for at udvide kapaciteten. Nu er forvaltningen så kommet med deres bud på, hvor der er et behov, og her peger de blandt andet på Andst. Det skal vi så have en politisk drøftelse om, hvor vi kigger på kommunen som helhed, siger han.

Annonce

Har kæmpet med liv og sjæl

I Andst venter man nu i spænding på at se, hvad politikerne beslutter. Og selvom det har krævet meget fra de lokale borgere at forsøge at råbe op, så håber Randi Villumsen, at der inden længe kan være 16 nye vuggestuepladser på vej til byen.

- Vi har kæmpet med liv og sjæl, og der er blevet lagt ekstremt mange timer og ressourcer i at få synliggjort, hvor stort problemet er herude. Forhåbentlig får vi nu nogle vuggestuepladser som supplement til vores dygtige dagplejere, så vi kan få passet flere af vores børn lokalt. Og jeg kan kun sige, at når vi forhåbentlig en dag står med den tilkendegivelse fra vores politikere, så har det været hele kampen værd for os. Så vi håber, at det lykkes, siger hun.

Annonce
Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

To år i træk med millionoverskud fremtidssikrer handel: Sådan kom nærbutikken i superform

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Vejen

Godt nyt til ejere af el-biler: Der skal sættes fart på opsætning af ladestandere

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Erhverv For abonnenter

Her er de rige investorer, som sætter penge i lokale startup-firmaer: - Skidt med at der ikke kommer penge retur

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nærhospital er politisk og sproglig maskerade

Annonce