Annonce
Kolding

Efter enorm omtale af plakat hos private børnepassere: Plakatfirma er klar med ny børnepasser-plakat

Sådan ser den nye plakat, som firmaet Dialægt sælger, ud. Den kom på gaden tirsdag og forholder sig humoristisk til diskussionen om, hvad de private pasningsordninger må have hængende i deres hjem. Firmaets markedsføringsansvarlige fortæller, at rigtig mange har været inde og se på den oprindelige dagplejeplakat på firmaets hjemmeside, og der har været en mindre øgning i salget af den. Foto: Dialægt
Firmaet bag den plakat der i sidste uge skabte enorm røre, da Kolding Kommune bad private børnepassere om at overstrege ordet "dagplejeren", har ny plakat i støbeskeen. Firmaet kan mærke større interesse for dagpleje-plakaten.

Kolding: Den enorme medieomtale af den dagplejeplakat, der i sidste uge - med udgangspunkt i Kolding - var årsag til stor diskussion om, hvad private børnepassere må have hængende i deres private hjem, har givet en mindre fremgang i salget af plakaten, som firmaet Dialægt står bag.

Samtidig sendte Dialægt tirsdag en helt ny version af dagpleje-plakaten på gaden, og også den har allerede nu vakt en vis interesse, fortæller Christian Breum, der er ansvarlig for markedsføring i Dialægt.

Sagen om plakaten begyndte, da den konstituerede dagplejechef i Kolding Kommune sidste tirsdag sendte en mail ud til samtlige private børnepassere i kommunen. Her oplyste hun, at de tilsynsførende i kommunen havde konstateret, at flere private pasningsordninger havde dagplejeplakaten fra Dialægt hængende. Den humoristiske plakat indeholder forskellige udsagn om børn og har overskriften "Dagplejeren".

Men det går ikke, skrev hun. De private børnepassere må efter en lovændring ved årsskiftet ikke længere kalde sig dagplejere, og derfor bad dagplejechefen de børnepassere, der har plakaten hængende, om at overstrege ordet dagplejeren og erstatte det med et andet.

Annonce

Nye regler

  • Ifølge en lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2019, må man ikke længere kalde sig privat dagplejer. De private, der tilbyder privat børnepasning af de 0-3-årige, skal i stedet kalde sig private pasningsordninger.
  • Efter at JydskeVestkysten skrev om sagen med den plakat, som de private børnepassere ifølge Kolding Kommune, ikke måtte have hængende i deres nuværende form, spurgte kommunen Børne- og Undervisningsministeriet om råd. Her vil man dog ikke tage stilling i den konkrete sag og slår fast, at det er op til en konkret vurdering fra kommunens folk.
  • Kommunens børnechef har herefter slået fast, at man vil vurdere sagerne og gå pragmatisk frem.

Ny, gratis plakat

Christian Breum fra Dialægt fortæller, at firmaet har forsøgt at forholde sig humoristisk til sagen og undgå at politisere.

- Vi synes, sagen er lidt komisk. Men det er jo også forfærdeligt, at nogle private børnepassere bliver behandlet på en ikke så fed måde, siger Christian Breum og tilføjer, at Dialægt ikke er en del af konflikten mellem Kolding Kommune og børnepasserne, men at dens plakat er blevet et symbol på konflikten.

På den nye plakat, firmaet netop har lanceret, er overskriften "Dagplejeren" streget over, og så er der skrevet "Privat børnepasser" ovenover. Dialægt har allerede solgt nogle af denne plakat.

- Men vi har også opfordret vores kunder til at lade den gamle plakat blive hængende, siger Christian Breum.

Han forklarer, at man har fortalt de private børnepassere, at hvis nogen af dem alligevel føler sig pressede til at fjerne dagpleje-plakaten, kan de henvende sig til Dialægt, der tilbyder at sende en ny plakat med en redigeret overskrift ganske gratis til vedkommende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce