Annonce
Indland

Efter EP-valget er det store skiftedag i lygtepælene

Med et veloverstået EP-valg vil Bergur og Lars Løkke Rasmussen bytte EP-plakater ud med folketingskandidater.

Med et overstået europaparlamentsvalg gælder det nu om at se frem mod folketingsvalget. Det betyder også, at det er tid til at pille valgplakater fra EP-valget ned og erstatte dem med kandidater til Folketinget.

Det fortæller Bergur Løkke Rasmussen (V), som er kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre og søn af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Der er også et andet valg, og derfor skal vi bruge dagen i dag på at få skiftet vores plakater ud, så der kan komme folketingskandidater op at hænge på de pladser, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Da valgplakaterne til EP-valget kunne hænges op 5. maj, hjalp Lars Løkke Rasmussen sin søn.

- En faders lod ... Når ungerne har brug for en hjælpende hånd, så må man bare træde til, skrev Lars Løkke Rasmussen i et facebookopslag, som viste et billede af de to i færd med at sætte plakater op i en lygtepæl.

- Nu hjalp min far mig med at hænge plakater op, da jeg skulle have dem op, så nu har jeg lovet at bytte dem ud med ham, siger Bergur Løkke Rasmussen, som er opstillet som nummer fem på Venstres liste over kandidater til Europa-Parlamentet.

Venstre fik fremgang vil valget og kan sende i alt fire mandater til Bruxelles. Eftersom de personlige stemmer ikke er talt op endnu, er det uvist, om Bergur Løkke Rasmussen skal afsted.

- Nu har vi vundet det første slag, og nu må vi gå med sommerfugle i maven og vente på, at valgstederne får talt de personlige stemmer op. Jeg håber selvfølgelig på, at det bliver en plads til mig selv, siger Bergur Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce