Annonce
Esbjerg

Efter faldende smittetal: Flere kommuner oplever stor stigning af nye coronatilfælde

Regionerne er godt i gang med at vaccinere mod coronavirus. Samtidig fortsætter smitten med at være udbredt overalt i landet. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tirsdag steg antallet af nye smittede markant i flere dele af Syd- og Sønderjylland. Samtlige kommuner i landsdelen ligger dog under landsgennemsnittet.

Sundhed: Efter mange dage med pæne fald i antallet af nye coronasmittede steg antallet i flere af de store syd- og sønderjyske kommuner fra mandag til tirsdag.

Særligt Esbjerg Kommune har fået markant flere smittede. Der er der nu 224 smittede per 100.000 borgere. Det er kun overgået af Sønderborg Kommune med 243. Den sønderjyske kommer har de seneste uger oplevet et konstant fald i antallet af nye smittede. Fra mandag til tirsdag faldt antallet af nye smittede de seneste syv dage da også med fem personer.

På listen over de hårdest ramte kommuner i landsdelen kommer dernæst Aabenraa, Kolding og Haderslev.

Annonce

Alle oplevede en større stigning i antallet af nye smittede fra mandag til tirsdag. Aabenraa Kommune har nu 184 smittede per 100.000 indbyggere, mens tallet er 175 for Kolding Kommune og 171 for Haderslev Kommune.

Under landsgennemsnit

Lavest i Syd- og Sønderjylland ligger Fanø Kommune med 115 smittede per 100.000 indbyggere. Det dækker dog over blot fire nye smittede den seneste uge. Mandag var tallet fem.

Myndighedernes kritiske grænse går ved 30 smittede per 100.000, og alle landsdelens kommuner er således langt over grænsen, selvom landsdelens samlede smittetryk er langt under landsgennemsnittet på 261.

Så mange er smittede

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er tallene for den 4. januar)

Varde: 84 (84) - det svarer til 168,2 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 258 (214) - det svarer til 224 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 4 (5) - det svarer til 115 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 40 (38) - det svarer til 151 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 70 (72) - det svarer til 164 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 163 (154) - det svarer til 175 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 95 (86) - det svarer til 171 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 55 (53) - det svarer til 147 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 108 (104) - det svarer til 184 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 180 (185) - det svarer til 243 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

På landsplan var der fra mandag til tirsdag 1992 nye smittede med corona ud fra i alt 74.797 prøvesvar, og det giver en positivprocent på 2,66. Det er på niveau med tallet fra dagen før.

Fra mandag til tirsdag var der 31 coronarelaterede dødsfald, mens der nu er 22 flere indlagte coronapatienter på de danske sygehuse, så det samlede tal nu er 942. Af disse er 141 på en intensivafdeling, mens 85 ligger i respirator.

Annonce

Flere stik

Ifølge tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut har 51.512 danskere nu fået den første af to doser vaccine mod coronavirus. Det svarer til 0,88 procent af befolkningen.

10.568 personer er bosiddende i Region Syddanmark. Den forventer at have givet alle plejehjemsbeboere den første af to doser på fredag. Det drejer sig om 234 plejecentre, hvor 93 procent har taget imod tilbuddet om en vaccine.

Derefter kan arbejdet med vaccinerne sættes yderligere ind andre steder. Næste gruppe er de mest sårbare, hjemmeboende ældre. Samtidig fortsætter også vaccination af frontpersonale på plejecentre, i det præhospitale beredskab og på hospitalerne.

Til og med søndag var omkring 2000 vacciner brugt på sygehuspersonale, mens knap 8000 vacciner var brugt på plejehjem til beboere, personale og praksislæger.

Den tredje leverance af vacciner forventes at lande i Region Syddanmark tirsdag i næste uge.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Lykkelig dag: Nygift provst blev fejret på sin 60 års fødselsdag

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Annonce