Annonce
Haderslev

Efter flere års ventetid: Stor park på Jomfrustien nærmer sig

Haderslev Kommune har købt grunden, hvor Kimbil ligger. Hvis alt går vel, begynder de første anlægsarbejder i forbindelse med anlæggelsen af den blå-grønne park til næste sommer. Foto: Inge Rogat Møller
Haderslev Kommune har købt grunden, hvor Kimbil ligger. Hvis alt går efter planen begynder anlægsarbejderne i forbindelse med den store blå-grønne park mellem Teaterstien og Ny Allégade til næste sommer. Plads til 530 boliger - inklusiv på Honnørkajen.

Projekt: En læser har undret sig og spurgt os, - er Jomfrustiprojektet i Haderslev "dødt", eller hvornår kommer der for alvor gang i byggeriet? Hvad er tidshorisonten, og hvilken potentiel rolle spiller det ambitiøse havnebyggeri for projektets realitet og igangsættelse?

Læs med her og bliv klogere på planerne for projektet:

Det store Honnørkaj-projekt har ikke lagt Haderslev Kommunes helt store satsning på Jomfrustien død. Tværtimod. Haderslev Kommune har netop erhvervet hjørnegrunden mellem Jomfrustien og Ny Allégade, hvor Kimbil ligger.

Annonce

Når forpagtningen af værkstedet udløber i slutningen af 2023, råder kommunen dermed over hele arealet fra Ny Allégade til Teaterstien. Området udgør den største og bredeste del af den park, som skal klimasikre Jomfrustien og samtidig danne det blå-grønne oplæg til et helt nyt og attraktivt rekreativt område midt mellem Haderslevs gamle kvarterer og den nye bydel på Haderslev Havn.

Hvis alt går efter planen, forventer projektleder Jens-Kristian Mikkelsen fra Jomfrusti-projektet, at de første anlægsarbejder til parken kan gå i gang til næste sommer.

- Det håber vi i hvert fald, siger projektlederen, som også forventer, at første etape fra rundkørslen ved Nordhavnsvej til Honnørkajen går i gang i perioden fra efter sommerferien og  til efterårsferien i år.

- Vi skal jo i gang med dette fantastiske projekt, siger Jens-Kristian Mikkelsen, der oplyser, at planlægningen af første etape koordineres i samarbejde med bygherren for Honnørkaj-projektet, hvor første spadestik til 95 almene boliger langs Jomfrustien og Gasværksvej ifølge planerne tages til efteråret.

- For vi skal jo ikke gå i vejen for hinanden, siger han.

Klimasikring og bosætning

Dermed er der udsigt til, at der nu for alvor kommer gang i Haderslev Kommunes helt store prestigeprojekt, Jomfrustien, som er det største byfornyelse- og klimasikringsprojekt i Haderslev i nyere tid. Projektet har på grund af pengemangel ligget mere eller mindre dødt hen siden vedtagelsen af den store Masterplan for Jomfrustien i 2017. Men over de kommende seks til ti år er Haderslev Kommune nu klar til at investere 270 millioner kroner i at skabe byudvikling - og dermed øge bosætningen, som er et af de helt store fokuspunkter i Haderslev Byråds arbejde.


Jomfrusti-projektet er en vigtig motor i vores udvikling af Haderslev. Med Jomfrustien slår vi flere fluer med et smæk. Vi laver klimasikring, forbinder byen og skaber rammerne for, at investorerne kan se potentialet i at opføre nye boliger og erhverv langs parken.

Borgmester H. P. Geil (V)


- Jomfrusti-projektet er en vigtig motor i vores udvikling af Haderslev. Med Jomfrustien slår vi flere fluer med et smæk. Vi laver klimasikring, forbinder byen og skaber rammerne for, at investorerne kan se potentialet i at opføre nye boliger og erhverv langs parken, forklarer borgmester H. P. Geil (V).

Han understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt er planer om, at kommunen opkøber flere grunde langs Jomfrustien - eksempelvis mellem Ny Allégade og rundkørslen ved Nordhavnsvej.

Annonce

Plads til 530 nye boliger

Ifølge borgmesteren underminerer planerne for Honnørkajen ikke Jomfrusti-projektet, som mange frygter. En potentialevurdering af Masterplanen for Jomfrustien, der også omfatter en del af det kommende Honnørkaj-byggeri, siger, at der er plads til 59.000 nye kvadratmeter boliger i området.

Det kommende byggeri på Honnørkajen i Østergade-kvarteret udgør kun cirka 6000 kvadratmeter, mens de 24 midlertidige boliger i Hertugens Baghave – bag Kosmorama - er på cirka 960 kvadratmeter. Tilbage er 52.000 kvadratmeter boliger og 13.000 kvadratmeter nyt erhverv. Samlet vil der ifølge en analyse af boligpotentialet alt i alt på de 59.000 kvadratmeter kunne blive etableret 530 nye boliger med plads til cirka 1130 beboere.

Jomfrustien trækker i midaldrende

En analyse har vist, at der er en solid interesse for at flytte til Haderslev og bosætte sig i området omkring Jomfrustien.

70 procent af de til kommunen søgende ville helt sikkert eller måske overveje Jomfrustien, mens blot 30 procent forkaster området.

Området - med dertil hørende vision - appellerer i højest grad til aldersruppen mellem 51 og 65 år, der bidrager med 35 procent til dem, der kunne overveje at flytte til Jomfrustien.

- Det bliver spændende, og vi er meget spændte på, om vi kan lykkes med vores planer, siger H. P. Geil.

Visionen i masterplanen er at skabe et bredt og varieret boligudbud med en blanding af boligtyper, størrelser og ejerforhold. Det kan eksempelvis være bofællesskaber for børnefamilier, “oldekoller” eller generationsboliger, hvor man kan hjælpe hinanden i det daglige, men hvor fællesskabet kan vælges til og fra. Det kan også være “nemme” byboliger uden vedligehold, men med altan, tagterrasse eller lidt have, står der i en fire år gammel potentiale-rapport, der er lavet af rådgivningsfirmaet Exemetric.

Annonce
Navne For abonnenter

Borgmesteren med de rappe replikker fik tak: Mange mødte op for sige farvel til Geil

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video med unges opråb: Send ikke vores ven i døden

Esbjerg For abonnenter

Manglen på dagplejere er tæt på at være i konflikt med reglerne: Så mange har kommunen ansat siden september

Livsstil

Havemandens julebord kan ikke overdrives: Jul og stearinlys går hånd i hånd for Claus Dalby

Aabenraa

Fik 10-årig til at blotte sig og røre ved sig selv: Politiet fandt enorm mængde børneporno hos dømt 72-årig

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Ramt af aflysninger: Corona barberer antallet af kuverter til firmajulefrokoster ned fra 1200 til 200

Haderslev

Millionerne ruller ind med ny aftale: Nu kan Aarø få penge til nye boliger

Haderslev

Fumlebilist blev effektivt stoppet: 71-årig mand tog en bilists nøgler i et vejkryds

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Aabenraa

85-årig spøgelsesbilist mister bilen: Kørte forkert og foretog U-vending på motorvejen

Esbjerg For abonnenter

Efter opfordringer til test: Kæmpelange corona-køer får esbjergenserne til at rase

Esbjerg

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Annonce