Annonce
Nordtyskland

Efter flere angreb på indhegnede fåreflokke må problemulv skydes

Myndighederne i Slesvig-Holsten har allerede udpeget de fagfolk, som får ansvaret for at opspore og dræbe ulven. Modelfoto: Colourbox.

Det slesvig-holstenske miljøministerium tillader jagt på den ulv, der står bag flere angreb på får bag sikrede hegn.

KIEL: Den slesvig-holstenske problemulv er nu frigivet til nedskydning. Beslutningen blev torsdag offentliggjort af delstatens miljøministerium, skriver nyhedsbureauet DPA. Tilladelsen er givet, efter berørte har bedt om at få ulven fjernet. Ministeriet har dog ikke oplyst, hvem der konkret har indgivet ansøgningen.

- Vi har efterprøvet tingene indgående. På den baggrund anser vi beslutningen for nødvendig af hensyn de berørte i lokalområdet. Opgaven er dobbelt vanskelig. Den er nemlig hverken behagelig eller nem, forklarer miljøminister Jan Philipp Albrecht fra De Grønne.

Annonce

Opgaven er dobbelt vanskelig. Den er nemlig hverken behagelig eller nem.

Miljøminister Jan Philipp Albrecht.

Store skader

Beslutningen er truffet på baggrund af en grundig analyse af såvel juridiske som andre forhold, understreger ministeren.

- Trods de strenge fredningsbestemmelser hersker der i dette tilfælde omstændigheder, hvor der trods omfattende forebyggelse af angreb er sket betydelig, økonomisk skade. Dette retfærdiggør undtagelsesvis en nedskydning af ulven, mener Jan Philipp Albrecht ifølge nyhedsbureauet.

Han henviser også til muligheden for, at ulven kan lære eventuelle efterkommere den uheldige adfærd. Derfor må den væk, inden den eventuelt finder en mage og får unger.

- Sker det, er kan det i sidste ende ende som et problem for accepten af ulve og deres status som fredede, tror Albrecht.

Hanulven stammer oprindelig fra Ulfborg i Danmark. Her kom den til verden i 2017, men er senere søgt over grænsen. Ulven holder til i Pinneberg Amt i den sydlige del af Slesvig-Holsten. Seks gange er der fundet DNA-spor fra ulven i forbindelse med angreb på får, der ellers opholdt sig bag elektriske hegn. I samtlige tilfælde var der tale om hegn, som delstatens myndigheder har godkendt til beskyttelse mod ulveangreb.

I samarbejde med delstatens jægerforbund er der blevet udvalgt en gruppe fagfolk, der skal stå for nedskydningen. Men hverken tilladelsen eller dygtige jægere er nogen garanti for, at dyret også rent faktisk bliver nedlagt.

Succes er uvis

- Opgaven er særdeles kompleks. En fjernelse af ulven foregår ikke med et tryk på en knap, betoner Jan Philipp Albrecht.

Jægerforbundet har tidligere anbefalet, at der blev givet en generel tilladelse til at dræbe dyret. Det ville være nemmere at få ram på ulven, hvis den måtte skydes af enhver jæger, som fik den på kornet. Den anbefaling har ministeriet imidlertid ikke fulgt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce