Annonce
Tønder

Efter hård nedrykning: Fodbold-flagskib har fundet en ny sportschef

Carsten Jørgensen har blandt andet en fortid som træner i FC Sydvest. Nu vender han tilbage til klubben som sportschef. Arkivfoto: Poul F. Skjøtt
Tidligere træner i FC Sydvest, Carsten Jørgensen, vender tilbage i en ny rolle. - Jeg er glad og stolt over, at klubben har kigget i min retning, da der skulle findes en ny sportschef, siger han.

TØNDER: Sæsonen 2020/2021 har været lidt at en mavepuster for fodboldflagskibet i Tønder Kommune, FC Sydvest. En bundplacering i 2. division gør, at klubben med baggrund i omrokeringer må rykke hele to rækker ned, og efter sommerferien vil være at finde i den femtebedste række. Klubbens formand, Thorsten Simonsen, satser på en hurtig gen-oprykning og fornyet divisionsstatus.

Disse bestræbelser blev der søndag sat ansigt på, at klubben offentliggjorde, at tidligere succestræner i FC Sydvest, Carsten Jørgensen, vender tilbage. Ikke som træner, men som sportschef. Her afløser han Allan Tornøe Andersen, som hidtil har kørt en dobbeltrolle i FC Sydvest, som medlem af bestyrelsen og sportschef på samme tid.

- Med Carsten Jørgensen som sportschef, får FC Sydvest 05 Tønder en profil, der kender spillet, klubben og de værdier, der har bragt klubben fra serierækkerne til divisionsfodbold til fingerspidserne, meddeler klubben i en udsendt pressemeddelelse.

Annonce

Divisionsstatus

Ansættelsen af en ny sportschef kommer i forlængelse af, at klubben har igangsat et større strategiarbejde, der skal afklare og iværksætte tiltag, der fremadrettet kontinuerligt sikrer divisionsstatus for FC Sydvest . Det sker i lyset af, at konkurrenceintensiteten er steget betydeligt de seneste år, med voksende budgetter, udenlandske spillere og en ny divisionsstruktur med færre hold.


Der er gang i mange spændende tiltag i og omkring klubben, som jeg glæder mig til at være en del af.

Carsten Jørgensen, ny sportschef, FC Sydvest 05 Tønder


Formand Thorsten Simonsen sagde i JydskeVestkystens søndagsudgave, at klubben går benhårdt efter en hurtig tilbagevenden til dansk divisionsfodbold

- For et par år siden traf vi en beslutning om, at vi ville gøre FC Sydvest mere professionel. Den plan fortsætter vi. Det kan godt være, at vi skal ned og spille Danmarksserie, men vores ambitioner er, at vi er en divisionsklub. Derfor kan vi lige så godt arbejde ud fra de præmisser, der er for at være det, sagde han.

Annonce

Liga-træner

Til de omtalte præmisser hører altså en ny sportschef, der med Carsten Jørgensen kommer med en ballast i form af manges års virke som træner, lige fra ungdomsfodbold, til den bedste danske række i kvindefodbold. Sidstnævnte var som cheftræner for SønderjyskE kvindehold fra 2009 – 2013. Denne periode bød på to år i 1. division og to år i ligaen, hvorefter turen gik tilbage til FC Sydvest. Her var han fra 2013-2015 assistenttræner i klubben, og fra 2015-2017 cheftræner.

Carsten Jørgensen har en UEFA A-licens træneruddannelse med sig i bagagen, og han ser frem til at vende tilbage til sin tidligere klub.

- Jeg glæder mig til igen at være en del af FC Sydvest 05 Tønder, og i samarbejde med de eksisterende gode kræfter i klubben at videreudvikle det fundament, klubben hviler på. Der er gang i mange spændende tiltag i og omkring klubben, som jeg glæder mig til at være en del af, siger han i den udsendte pressemeddelelse.

Annonce
Tønder For abonnenter

Flugten fra Venstre fortsætter: - Jeg er af den klare overbevisning, at der er aftaler, der ikke er blevet overholdt

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Chefredaktør fra Tønder døde af kødædende bakterie: Nu fortæller hans kone, hvorfor hun sagde ja til at medvirke i dokumentar

Erhverv For abonnenter

Iværksætter i vild vækst: Her kører direktøren ud til medarbejderne og griller hamburgere og hotdogs

Esbjerg

Koster mere end 500 millioner kroner: Danmarks største havn får grønt lys til at blive endnu større

Sydjylland

Unge benzinbøller terroriserer Sønderjylland: Nu beder politiet forældrene om hjælp

Sønderborg

1000 mennesker, latter, taler og komik: De frivillige blev hyldet med tre priser og stor fest

Sydjylland For abonnenter

Ninna er kok og knokler op til 50 timer om ugen: Kro er tvunget til at holde lukket flere dage

Tønder

Hundredevis af Lego-byggere samlet: Se nogle af deres vilde modeller her

Kolding

Se alle billederne: - Disse biler har ikke været samlet noget sted i Europa i meget lang tid

Esbjerg

Lokal erhvervskomet begyndte som butikselev hos Jysk: Nu får han ansvaret for 26.500 ansatte i Lars Larsens livsværk

Kolding

Politiet efter genåbning af nattelivet: - Vi kan godt mærke, at der er flere unge mennesker, der skal lære at være i byen

Varde For abonnenter

Faktatjek: Har en sosu-assistent virkelig kun seks timers praktisk arbejde om ugen?

Haderslev

Da Eric kom rullede i sin nye Tesla blev naboen nysgerrig: Nyt partnerskab indgået over hækken

Annonce