Annonce
Tønder

Efter hærværk: Toftlund Hallerne overvejer adgangsforbud

Toftlund Hallerne har igen været udsat for hærværk. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Toftlund Hallerne overvejer at sige, at man ikke vil have gæster på hallernes baner udenfor åbningstiden. Det kommer efter at et nyt hærværk i weekenden er gået ud over græsset.
Annonce

TOFTLUND: Hærværk, indbrud og mere hærværk har i løbet af året ramt Toftlund Hallerne - og i weekenden var den gal igen. Nogen har med en scooter lavet hjulspin på græsplænen foran hallernes kunstgræsbane. Det ærgrer formand Jan Fogh og resten af holdet bag Toftlund Hallerne, som har brugt mange timer på at rydde op efter hærværk i løbet af året.

Derfor overvejer man nu, om det skal have yderligere konsekvenser:

- Vi kan i hvert fald sige, at vi ikke ønsker, at der er folk derude efter lukketid - så når der ikke sker noget i hallen, så er banerne lukket ned. Men det ligger os meget fjernt - vi vil gerne have en åben hal, men det kan nemt blive konsekvensen, når vi skal døje med de her episoder, forklarer Jan Fogh.

Oprydninger og reparationer gennem den senere tid har tæret en del på energien, siger han:

- Vi er trætte af det. Det er så drænende for det frivillige arbejde, og vi har virkelig brugt meget krudt på hærværk og indbrud gennem det seneste halve års tid. Det er surt at skulle tage stilling til den slags hele tiden i stedet for at gøre det, vi allerhelst vil: At udvikle hallerne.

Hjulsporene i græsset får nu formand Jan Fogh og resten af bestyrelsen for hallerne til at overveje nye sanktioner. Også selvom det ærgrer alle.

- De grønne områder er i virkeligheden Tønder Kommunes problem - men selvom det er kommunens græs, så bliver vi som hal naturligt koblet sammen med det. Det er vi kede af, og derfor reagerer vi på det. Vi vil jo gerne holde vores faciliteter pæne, forklarer Jan Fogh.

Vi er trætte af det. Det er så drænende for det frivillige arbejde, og vi har virkelig brugt meget krudt på hærværk og indbrud gennem det seneste halve års tid.

Jan Fogh, formand for Toftlund Hallerne

Annonce

Vil statuere et eksempel

Derfor er det nu Tønder Kommune, som skal anmelde hærværket - hvis det skal anmeldes. Det håber Helge Mikkelsen, baneansvarlig hos Toftlund Hallerne, at det bliver.

- Det er Tønder Kommunes ansvar at anmelde det. Jeg håber de får det anmeldt, for politiet opfordrer os til det hver gang. Vi er nødt til at statuere et eksempel for at få sat en stopper for det her, siger han.

Helge Mikkelsen tilføjer, at hærværket har langsigtede konsekvenser. Denne gang gik det heldigvis ikke ud over en bane - men det gjorde det i foråret.

Sidste gang, der var hærværk, havde vi også en snak om det. Konsekvenserne af hærværk på græsset er store hver gang, for det tager lang tid at rette skaderne op. I foråret var der en bil inde på den ene bane, og den bane har vi faktisk først kunnet bruge til kampe her efter sommerferien, forklarer han.

Det gik ikke ud over en fodboldbane, men det ærgrer formand Jan Fogh og resten af bestyrelsen i Toftlund Hallerne, at de gang på gang skal bruge kræfter på at rydde op efter hærværk. Foto: Jan Fogh/Toftlund Hallerne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce