Annonce
Tønder

Efter højskole-ballade: Bred politisk gruppering kræver svar

Vejen er banet for, at Løgumkloster Højskole kommer på nye hænder. Men den kommunale sagsbehandling får nu et politisk efterspil. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Syv af byrådets 10 politiske grupperinger kræver i en direkte henvendelse til borgmester Henrik Frandsen en redegørelse om sagsbehandlingen i den omdiskuterede højskolesag. - Det er en fremstrakt hånd for at få sagen ud af verden, siger initiativtager Anette Abildgaard Larsen (C).

TØNDER: Torsdag i sidste uge faldt brikkerne på plads. Sønderjyllands Seniorhøjskole trækker sig ud af Løgumkloster, og en initiativgruppe med base i Løgumkloster Refugium får med kommunale garantier og opbakning mulighed for at købe den konkursramte Løgumkloster Højskole.

Men det sidste ord i den opsigtsvækkende og omdiskuterede sag er ikke sagt.

I en fælles henvendelse til borgmester Henrik Frandsen (V) kræver førende repræsentanter fra syv politiske partier og grupperinger en redegørelse over hele sagsforløbet.

- Vi vil have fuldstændig klarhed over sagsbehandlingen. Dette er en fremstrakt hånd til borgmesteren. Han får nu mulighed for at få denne sag ud af verden en gang for alle. Det, der udspillede sig i byrådssalen i sidste uge, var ikke værdigt, siger Anette Abildgaard Larsen (C), der er initiativtager til henvendelsen.

Annonce

Dette er en fremstrakt hånd til borgmesteren. Han får nu mulighed for at få denne sag ud af verden en gang for alle. Det, der udspillede sig i byrådssalen i sidste uge, var ikke værdigt.

Anette Abildgaard Larsen, medlem af kommunalbestyrelsen for de konservative

I byrådssalen

Den kommer, efter at Liberal Alliances Claus Hansen, der er medlem af økonomiudvalget, fremlagde resultatet af egne undersøgelser over sagsforløbet, som han på flere punkter fandt kritisabelt. Det var i sidste uge afsæt til en usædvanlig skarp debat i byrådssalen, og mundede ud i gentagne opfordringer til at indbringe sagen til Ankestyrelsen. Det har Claus Hansen indtil videre ikke gjort, blandt andet med henvisning til, at styrelsen udelukkende forholder sig til jura og ikke til ordentlighed.

I den aktuelle henvendelse til borgmesteren opfordrer afsenderne også til at få en oversigt over serviceringen og timeforbrug i forhold til de to ansøgere, der havde lagt billet ind på at overtage de konkursramte højskole-bygninger i Løgumkloster.

- Det kan se ud som om, der er stor forskel på, hvordan man har tilbudt hjælp til henholdsvis Seniorhøjskolen og refugiet. Der danner sig et billede af, at den ene part har fået mere fokus end den anden. Det vil vi gerne have belyst, siger Anette Abildgaard Larsen.

Støtte

Ifølge hende var det ikke vanskeligt at samle kredsen med de syv partier/grupperinger, der nu kræver svar. Dansk Folkeparti takkede ifølge Anette Abildgaard Larsen nej til at være med, og Claus Hansen er holdt helt uden for.

- Vores henvendelse skal ses som en støtte, som vi synes, at Claus fortjener. Derfor er han helt bevidst ikke blevet inviteret med.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Jan Voss Hansen, havde ikke mulighed for at tale med JydskeVestkysten torsdag, men fremsendte en mail, for at redegøre for partiets holdning.

- Dansk Folkeparti hilser en anmodning om redegørelse omkring sagsbehandlingen af ny højskole i Løgumkloster fremsat af de andre partier i kommunalbestyrelsen velkommen. Dansk Folkeparti er ikke medunderskriver, da vi gerne havde set, at Claus Hansen fremsendte sine bekymringer til ankestyrelsen, som borgmesteren opfordrer til, siger Jan Voss Hansen.

Sagen

  • Løgumkloster ny Højskole blev taget under konkursbehandling den 26. april i år.
  • Arbejdsgruppen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole indsendte 1. maj en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om at blive godkendt som seniorhøjskole.
  • Den 20. juni har Tønder Kommune to højskoleprojekter på bordet. Ud over Sønderjyllands Seniorhøjskole er det et projekt udarbejdet af en gruppe med afsæt i Løgumkloster Refugium. Talsmand er Mathias Knudsen, der er formand for refugiet og medlem af økonomiudvalget for Venstre.
  • Den 27. juni beslutter kommunalbestyrelsen at yde kommunegaranti på tre millioner kroner samt en starthjælp på 750.000 kroner til det projekt, der først opnår en underskrevet købsaftale med kurator.
  • Den 8. august beslutter et flertal i økonomiudvalget at give garantien og starthjælpen til Sønderjyllands Seniorhøjskole. Liberal Alliances Claus Hansen benytter sig af standsningsretten og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen. Baggrunden er blandt andet mistanke om forskelsbehandling i forhold til de to ansøgere.
  • Inden sagen kommer i kommunalbestyrelsen, trækker gruppen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole deres ansøgning tilbage. Dermed er refugie-gruppen eneste bejler. Gruppen opnår den 29. august i timerne op til mødet i kommunalbestyrelsen tilsagn om kommunegaranti og starthjælp af et enigt økonomiudvalg.

Hurtigt svar

De syv politisk partier/grupperinger slutter deres henvendelse til borgmesteren med en forventning om et hurtigt svar.

- En uges tid finder jeg passende. Hvis borgmesteren svarer, og vi er tilfredse, så bliver der ikke gjort mere ved det. Hvis ikke vi er tilfredse, så må vi se, siger Anette Abildgaard Larsen.

Ud over hende er henvendelsen til borgmesteren underskrevet af Eike Albrechtsen (S), Jørgen Popp Petersen (S.P.), Jens Møller (løsgænger), Thoma Ørting Jørgensen (Borgerlisten), Bjarne Lund Henneberg (SF) og Holger Petersen (Enhedslisten).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce