Annonce
Kolding

Efter hjælpen rykkede tættere på: Otte socialrådgivere har hjulpet 700 børn på halvandet år

Line Schmidt Rank har været socialrådgiver siden 2010 og er en af de erfarne kræfter, der er rykket væk fra forvaltningen og ud på faste skoler og daginstitutioner. Det har givet gode resulateter. Hun og hendes syv kolleger har hjulpet 700 børn det seneste halvandet år. Foto: Lena Juul
Børn, der bøvler med angst, sygdom eller andre udfordringer, får hjælpen hurtigere og i deres vante miljø, efter Kolding Kommune har flyttet otte socialrådgivere væk fra forvaltningen og ud på skoler og i daginstitutioner.

Kolding: I løbet af det seneste halvandet år har de otte socialrådgivere, der er rykket væk fra forvaltningen og ud på skoler og daginstitutioner, hjulpet 700 børn, der var løbet ind i problemer eller udfordringer i hverdagen.

- At socialrådgiverne er til stede, der hvor børnene er, betyder, at de meget tidligt får mulighed for at sætte ind over for mistrivsel blandt børn, siger Karina Lorentzen (SF), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Kolding Kommune.

Problemerne handler ofte om angst, psykisk sygdom eller skilsmisse.

- Det er vigtigt at reagere hurtigt, fordi det kan udvikle sig til depression og stress, hvis et barn er belastet for længe. Og for både barnet og forældrene er det mere trygt at få hjælp på skolen eller i daginstitutionerne, altså i det miljø de kender, frem for at familierne skal møde op på et kontor hos forvaltningen. Der er mindre dramatik i at få hjælpen lokalt, forklarer udvalgsformanden.

De otte socialrådgivere har hver deres faste skoler og daginstitutioner.

- Dermed kommer for eksempel lærere og socialrådgivere til at kende hinanden. Det gør kontaktet lettere, siger politikere.

Annonce

De fire mål

Målene med at rykke otte socialrådgivere ud på skoler og i daginstitutioner er:

1 At både opsporing og indsats sker tidligere.

2 At familierne oplever bedre hjælp og et bedre samarbejde med kommunen.

3 At samarbejde og dialog mellem familierådgivningen, skoler, daginstitutioner og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre.

4 At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere.

En evaluering viser, at indsatsen lever op til alle fire mål.

80 procent af forløbene foregår i kommunens skoler.

20 procent af forløbene foregår i kommunens daginstitutioner.

Opfylder mål

Det er svært at måle et præcist resultat af indsatsen.

- Man kan ikke sige, om udfaldet i sidste ende ville være blevet det samme, hvis børn og forældre havde fået hjælp i forvaltningen, men tilbagemeldingerne på at have socialrådgiverne ude på skolerne er gode. For eksempel siger socialrådgiverne, at det er nemmere at hjælpe familierne der, hvor de er, for det får dem til at sænke paraderne. Vi vil gerne give børn en hurtig og tidlig hjælp, for ingen har en interesse i at problemerne vokser sig store og bliver til en tung sag i forvaltningen. Ved at flytte indsatsen ud, kan socialrådgiverne klare meget ved en forebyggende, forklarer Karina Lorentzen.

Ifølge Bettina Beyer, der er faglig koordinator for de otte socialrådgivere, skal der ofte ikke så meget til for at bringe et barn tilbage i en god trivsel.

- Den tidligere og hurtige indsats kan være lille, men netop den indsats gør en stor forskel, forklarer hun.

Kommunen har opstillet fire mål for den nye arbejdsmetode. Og en undersøgelse viser, at alle mål opfyldes.

En del af pengene til ordningen kommer fra Socialstyrelsen, og det tilskud stopper ved årsskiftet.

- Så politikerne i social- og sundhedsudvalget kommer til at tage stilling til, om initiativet er så vigtigt, at det skal fortsætte. Jeg er stor tilhænger af, at socialrådgiverne kommer ud, siger Karina Lorentzen.

Ved seneste valg blev hun valgt ind i Folketinget, og derfor går hun ud af kommunalpolitik, så hun skal ikke være med til at træffe den beslutning.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce