Annonce
Aabenraa

Efter imponerende resultater: Unge på toppen bliver til en tv-dokumentar

De første deltagere i jobprojektet Unge på toppen i 2017 fejrede på behørig vis, at de nåede toppen af Alpe d'Huez. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Jobprojektet Unge på toppen i Aabenraa Kommune er blevet så stor en succes, at der nu bliver lavet en dokumentar om de unges vej til at blive selvforsynende.

Aabenraa: Jobprojektet Unge på toppen er ikke kun noget, man er glad for i Aabenraa Kommune. Det specielle projekt, der blandt andet har sendt en gruppe kontanthjælpsmodtagere på cykel til toppen af Alpe d'Huez, har nu fået så megen bevågenhed, at det er blevet besluttet, at der skal laves en tv-dokumentar på ni afsnit om det næste hold Unge på toppen.

Det er noget, som tovholderne bag projektet ser frem til.

- Det betyder, at det ikke kun er os, der synes, at det er verdens sejeste projekt, og så er det et dygtigt produktionsselskab, der skal lave programmerne, siger Thomas Sonne-Schmidt, der er selvstændig konsulent og ansvarlig for Unge på toppen.

- Samtidig vil dokumentaren også være med til at sætte Aabenraa på danmarkskortet, supplerer Camilla Pedersen, der er projektkoordinator på Aabenraa Jobcenter og dybt involveret i Unge på toppen.

Det er Wasabi Film, der skal lave dokumentaren om de unges vej til enten at komme i uddannelse eller få et arbejde, og de ni afsnit skal efter planen sendes på TV Syd til efteråret næste år.

Annonce

Jeg synes, det har været en kæmpe succes, og vi har opnået nogle fantastiske resultater.

Camilla Pedersen, projektkoordinator på Aabenraa Jobcenter

Unge på toppen

Projektet Unge på toppen skal aktivere et hold af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, så de får opbygget deres selvtillid og bliver i stand til at bestride et job eller gennemføre en uddannelse med succes.Deltagerne skal gennem et forløb med kost, fysisk træning, cykeltræning, personlig udvikling og virksomhedspraktik.Projektet slutter af med, at de unge cykler til Alpe d'Huez i Frankrig, og at de derefter fortsætter i enten job eller uddannelse.

Imponerende resultater

Unge på toppen, der er et projekt, hvor unge på uddannelses- eller kontanthjælp skal gennem et forløb med fysisk træning, personlig udvikling og virksomhedspraktik og slutte af med en cykeltur til toppen af Alpe d'Huez, startede i 2017 med det første hold. Af de 19 deltagende unge er de 17 ude af offentlig forsørgelse og enten i arbejde eller under uddannelse.

- De to sidste er der snor i, og de er i beskæftigelse næste år, siger Thomas Sonne-Schmidt.

I år var der også 19 unge, der deltog i Unge på toppen. Her blev projektet ikke afsluttet med en cykeltur fra Aabenraa til Alpe d'Huez, men i stedet gik turen på cykel til Skagen. 14 af de 19 unge er i dag ude af offentlig forsørgelse, og det ser også fornuftigt ud for de sidste fem.

- De sidste fem er der lagt planer for. To starter i uddannelse til februar næste år, mens de sidste tre er i et såkaldt afklaringsforløb, der skal være med til at finde den rette hylde for dem, siger Camilla Pedersen, der betragter jobprojektet som en stor succes.

- Jeg synes, det har været en kæmpe succes, og vi har opnået nogle fantastiske resultater, siger hun.

- Det har været en fantastisk oplevelse at se så mange mennesker lykkes. Mange af dem har været dybt begravet i problemer, og i dag er de selvkørende, supplerer Thomas Sonne-Schmidt.

Nyt hold på vej

En del af successen med jobprojektet er også, at efter projektets afslutning bliver der fortsat holdt øje med de unge mennesker.

- Hvis de vælter, så er vi der og finder en anden løsning. Hvis en person er kørt sur i et job eller uddannelse, så griber vi dem og laver en ny plan, inden de kommer på kontanthjælp igen. Det er også vigtigt for virksomhederne at vide, at der bliver fulgt op og holdt øje med dem, siger Thomas Sonne-Schmidt og tilføjer, at man lige nu har et samarbejde med 30 forskelligartede virksomheder.

Nu gælder det så Unge på toppen 3, og der er allerede holdt informationsmøde om næste års projekt, der begynder til februar.

- Vi skal have samlet et hold på op til 25 borgere, der lige nu er på uddannelses- eller kontanthjælp, siger Camilla Pedersen.

De kan se frem til at blive en del af en tv-dokumentar i ni afsnit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce