Annonce
Tønder

Efter kæmpe skuffelse: Ole P. tager en tur mere

Lige præcis hergår Ole Petersens mesterskabsdrøm bogstaveligt taget op i røg og damp. En påkørsel bagfra under en safety-carperiode resulterede i en punktering, der tvang den unge Bredebro-kører i bil nr. 97 til en tur i pit. Det kostede mindst 15 point og dermed mesterskabet, som blev fundet af Martin Andersen, Viborg, med en margin på tre point til Ole Petersen. Foto: Hans Christian Gabelgaard

Forrige søndag brast storfavorit Ole Petersens drøm om at vinde mesteskabet i Danish Supertourisme Turbo-klassen. Skuffelsen var stor, men ikke større, end at hele teamet bag OP Motorsport med base i Bredebro er klar på en frisk. En ny bil til næste sæson er bestilt.

BREDEBRO: Det var nok en af de mest bitre stunder i en ung racerkørers liv. En påkørsel fra en gæstekører under en neutraliseret fase af løbet (safetycar-periode) kostede forrige søndag Ole Petersen, Bredebro, årets mesterskab i Danish Supertourisme Turbo-klassen (DST). Skuffelsen hos den 21-årige kører var da også så stor, at han dage efter bebudede, at hele teamet nu ville tage betænkningstid for at vurdere, hvad fremtiden skulle byde på.

- Vi har valgt at trække stikket et par uger, og lige tænke over, hvad vi har lyst til at gøre, sagde Ole Petersen.

De "par uger" endte med kun at blive til et par dage. Ole Petersen og hele holdet bag familieteamet "OP Motorsport" er klar til en ny start næste år.

- Alle har sagt ja til at være med igen. En ny bil er bestilt. Vi har det bedste team, man kan tænkte sig, lyder det fra Ole Petersens far, teamchef Dan Petersen.

Annonce

Alle har sagt ja til at være med igen. En ny bil er bestilt. Vi har det bedste team, man kan tænkte sig.

Dan Petersen, teamchef, OP Motorsport, Bredebro

Mesterskabet

Årets mesterskab i Danish Supertourisme Turbo-klassen blev vundet af Martin Andersen, Viborg, med 446 point foran Ole Petersen, Bredebro, 443 point, og Michelle Gatting, Nordsjælland, 408 point.DST-serien kørers i ens biler, der er udstyret med henholdsvis en V6- eller en to liters turbomotor. Bilerne har omkring 300 hestekræfter.

Selv om hele OP Motorsports-teamet fra Bredebro var skuffet efter sæsonfinalen på Padborg Park var de alligevel smil, da billedet med pokalerne for andenpladsen i den individuelle konkurrence og det samlede holdmesterskab skulle præsenteres. Privatfoto

Femte sæson

Ole Petersen er en af de få kørere, der har været med i alle fire sæsoner, som DST-serien har kørt i Danmark. Første sæson sendte den dengang kun 17-årige ind på en samlet syvendeplads. Herefter fulgte en femte-, og tredje- og i år altså sølvpladsen. Nu sættes kursen og ambitionerne efter den højeste plads på podiet.

- Vi er 120 procent klar til at køre om guldet næste sæson, siger Dan Petersen.

Han melder samtidig, at flere af holdets sponsorer har givet tilsagn om at være med igen.

- Vi håber også at de sidste med igen, og så er der altid plads til nye, lyder det fra teamchefen.

Takket været tæt ræs og markant tv-dækning, har DST-serien med Padborg Park-ejer Tom Petersen som primus motor etableret sig som en af Danmarks to førende motorsportsklasser. Løbsprogrammet for næste år er endnu ikke helt på plads, men Padborg Park vil også i 2019 være et omdrejningspunkt for serien.

- Der er også indgået nye samarbejder, der muligvis åbner for, at vi kan køre på Jyllandsringen, siger Dan Petersen.

Ole Petersens DST-ræser med nummer 97 bliver næste år erstattet af en ny bil. Men Bredebro-teamet beholder årets ræser som gardering og testkøretøj. Foto: Hans Christian Gabelgaard

Teammesterskab

Selv om mesterskabet altså glippede, vendte Ole Petersen og hans team ikke helt tomhændet hjem fra årets sidste ræs. Ud over pokalen for den samlede andenplads i mesterskabet, modtog OP Motorsport også trofæet for teammesterskabet.

Ole Petersen var gennem hele sæsonen en del af "Team Jørgen Hansen Biler", Skærbæk, og dannede her makkerpar med det unge talent Casper Røes. Sammenlagt kørte de to flest point af alle i hus.

Teampokalen var for den ambitiøse Ole Petersen godt nok kun en trøstepræmie, men for hele holdet, især mekanikerne, en synlig anerkendelse for, at de havde udført et godt stykke arbejde.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce