Annonce
Aabenraa

Efter konkurs: Stor usikkerhed omkring sprogskoles fremtid

Efter konkursen er det stadig usikkert, hvad der skal ske med kursisterne på AOF Syd. Arkivfoto: Morten Stricker
For halvanden uge siden indgav AOF Syd en konkursbegæring, og det er stadig usikkert, hvad der skal ske med centrets aktiviteter.
Annonce

Aabenraa: Forrige torsdag måtte kursusudbyderen og sprogskolen AOF Syd, der har hovedkontor i Aabenraa, efter en længere kamp for overlevelse smide håndklædet i ringen og indgive en konkursbegæring. Det medførte, at alle ansatte blev opsagt, og al undervisning og kursusaktivitet blev stoppet øjeblikkeligt.

AOF Syds nu tidligere direktør, Peter Thode Loft, håbede efter konkursen på, at et andet AOF-center kunne samle aktiviterne op, men der er endnu ikke fundet nogle konkrete løsninger.

- Jeg tror, at man er meget tæt på en løsning med hensyn til aftenskolekurserne. Hvad jeg hører, vil de muligvis blive overtaget af andre AOF-afdelinger, siger Peter Thode Loft, der dog gerne vil påpege, at han ikke er med i drøftelserne omkring AOF Syds fremtid, men at det er en opgave, der ligger hos kurator.

Jeg tror, at man er meget tæt på en løsning med hensyn til aftenskolekurserne.

Peter Thode Loft, tidligere direktør for AOF Syd

Annonce

Tvivler på undervisning

AOF Syd har stået for aftenskoleundervisning, danskundervisning, forberedende voksenundervisning samt ordblindeundervisning i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev kommuner, og konkursen har derfor ramt flere tusinde kursister og 43 medarbejdere.

Mens aftenskolekurserne muligvis bliver reddet, er den tidligere direktør dog mere skeptisk med hensyn til AOF Syds øvrige områder.

- Det er min oplevelse, at situationen er mere usikker, når det gælder sprogcentret, den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisningen. Derfor forventer jeg heller ikke, at der er undervisning i sprogcentret mandag, siger Peter Thode Toft.

Baggrunden for konkursen er, at AOF Syd har haft en voldsom nedgang i antallet af kursister, så kassen er tom. Gennem en længere periode har institutionen løbende reduceret omkostningerne til personale og bygninger, men man har ikke kunnet følge med den store nedgang i indtægterne.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kurator Jan Bruun Jørgensen fra advokatfirmaet Andersen Partners i Kolding. Som kurator er det ham, der skal forsøge at redde aktiviteterne i AOF Syd.

AOF Syd

AOF Syd er en almen uddannelsesinstitution stiftet i 1983 som oplysende forening af fagforeninger i Sønderjylland.

AOF Syd har hovedkontor i Aabenraa og driver virksomhed i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner.

Institutionen har cirka 50 fastansatte og en bred kreds af løsere tilknyttede undervisere.

Torsdag i forrige uge indgav AOF Syd en konkursbegæring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce