Annonce
Billund

Efter konkursen: Solo-butik i Grindsted genåbner måske snart

Solo i Borgergade er lukket i kølvandet på konkursen i Solo Company. Kurator håber, at butikken kan åbne igen meget snart. Foto: Annette Bruun Jarl
Fredag morgen lukkede Solo i Borgergade. Både kurator og tidligere butikschef håber på snarlig genåbning.

Grindsted: Fredag morgen var det slut. Solo i Borgergade lukkede, og butikschef Lise Vinther Sørensen og de to ansatte mødte med to opgaver forude. De skulle aflevere deres nøgle og sætte et skilt i døren om, at butikken er lukket. Klokken 10.45 var de ude af døren igen.

- Det var meget mærkeligt, og jeg måtte da lige fælde et par tårer på vejen hjem, fortæller Lise Vinther Sørensen, der har været ansat i 12,5 år og været med, siden butikken havde navnet Zizzi.

Midt i marts gik Solo Company med hovedkvarter i Tistrup konkurs, og selvom det ikke nødvendigvis ville betyde, at butikken i Grindsted skulle lukke, var det hårde dage for Lise Vinther Sørensen og de ansatte. Fredag morgen blev 22 butikker over hele landet, blandt dem butikken i Borgergade, lukket.

- Jeg havde tjekket mail dag og nat i 14 dage. Fredag skulle vi bare vente på kurator og aflevere vores nøgler. Heldigvis kom han til os som de første, men det må have været nogle lange timer for de andre, han skulle besøge, siger Lise Vinther Sørensen.

Det var ingen selvfølge, at butikkerne under Solo Company ville lukke trods moderselskabets konkurs. De ejes nemlig af datterselskaber, som ikke var direkte berørt af moderselskabets økonomiske problemer.

Lige nu er det dog kun butikkerne i Haderslev, Skive, Skagen og Aalborg, der fortsætter.

Annonce
Kommer den rette køber, er jeg klar til at springe på vognen igen.

Lise Vinther Sørensen

Genåbner måske snart

Konkursboets kurator, advokat Søren Christensen Volder fra advokatselskabet Bech-Bruun, forventer dog, at flere af dem vil åbne igen. Det samme håber Lise Vinther Sørensen, for mens de to medarbejdere allerede har fået nyt job, er fremtiden endnu uvis for hende.

- Jeg har hørt, at der er nogen, som gerne vil overtage butikken. Kommer den rette køber, er jeg klar til at springe på vognen igen, siger hun.

Forhandlinger i gang

Det kan meget vel være, at det kommer til at ske meget snart.

Kurator Søren Christensen Volder har haft henvendelser fra flere, som er interesseret i at overtage butikken med indhold. Intet er dog afklaret endnu.

- Vi forhandler stadig, men jeg forventer en afklaring i løbet af denne uge, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce