Annonce
Danmark

Efter krisemøder: Kim Kielsen fortsætter som Grønlands formand

Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Kim Kielsen fortsætter som formand, selv om et flertal af Siumuts landstingsmedlemmer krævede hans afgang.

Efter krisemøder tirsdag i det grønlandske regeringsparti, Siumut, står det klart, at Kim Kielsen fortsætter som formand for Siumut og som regeringschef.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.

Samtidig meddeler han, at han ikke genopstiller som formand ved næste års kommende landsmøde.

- Jeg skal gøre det meget klart. I november sidste år meddelte jeg Siumuts Inatsisartutgruppe (regeringspartiets ledelse, red.), at de skal begynde og lede efter en person, som, de synes, er egnet til at blive formand, siger Kim Kielsen til mediet.

Han udelukker dog ikke, at han vil fortsætte i partiets hovedbestyrelse efter sin afgang som frontfigur i partiet.

En længerevarende konflikt i Siumut spidsede til mandag, hvor seks ud af partiets ti medlemmer af Inatsisartut (Inatsisartut, red.) erklærede, at de ikke længere havde tillid til formand Kim Kielsen.

Medlemmerne krævede i et åbent brev, at Kim Kielsen skulle gå af. En opfordring han altså ikke har fulgt.

Krisemøderne begyndte tirsdag morgen grønlandsk tid, hvor ledelsen i Siumut mødtes. Herefter holdt partiets hovedbestyrelse møde, der blev efterfulgt af et fællesmøde mellem dem.

Sidst havde hovedbestyrelsen igen et møde alene omkring klokken 15, hvorefter Kim Kielsen en halv time senere kunne meddele den fremmødte presse, at han fortsætter som formand, og der ikke bliver valg i Grønland foreløbig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce