Annonce
Aabenraa

Efter kritik: Aabenraa sætter navn på medarbejdersamtaler

I fremtiden skal medarbejderne i Aabenraa Kommune ikke være i tvivl om, hvilken form for samtale, der handler om, når de bliver kaldt ind på chefens kontor.Arkivfoto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommune fik i januar skarp kritik af ombudsmanden for håndtering af samtaler med medarbejderne. Nye retningslinjer skal gøre det klart for medarbejderne, hvilken type samtale ledelsen indkalder dem til.

AABENRAA: I fremtiden skal det stå helt klart for medarbejderne, hvilken form for samtale, det handler om, når chefen beder om et møde på kontoret.

Skal det blot være en afklarende samtale, er det en tilrettevisende samtale, en tjenstlig samtale eller en samtale om sygefravær?

Kommunens personaleafdeling har i en ny vejledning inddelt samtaler med medarbejderne i de fire grupper, og forslaget skal tirsdag drøftes i hovedsamarbejdsudvalget og i økonomiudvalget. Retningslinjerne gælder ikke, før de er godkendt de to steder.

Det nye notat om de forskellige typer af samtaler mellem medarbejdere og ledelse er resultatet af en skarp kritik fra Folketingets Ombudsmand, som Aabenraa Kommune modtog i januar.

Det foregik ikke i respekt for medarbejdernes ytringsfrihed, da fire af Aabenraa Kommunes medarbejdere i 2017 blev indkaldt til vejledende samtaler med ledelsen, lød konklusionen fra Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som kaldte Aabenraa Kommunes håndtering af sagerne for "meget kritisabel".

Annonce

Ombudsmanden

Det foregik ikke i respekt for medarbejdernes ytringsfrihed, da fire af Aabenraa Kommunes medarbejdere i 2017 blev indkaldt til samtale med ledelsen.

Sådan lyder den konklusion, som folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kom med i januar. Han kalder Aabenraa Kommunes håndtering af sagerne for meget kritisabel.

Baggrunden var, at medarbejderne havde udtalt sig kritisk om kommunens håndtering af sagen om Fjordskolen.

En femte medarbejder blev kaldt til en egentlig tjenstlig samtale og fik en advarsel efter ytringer på Facebook. Her mener Ombudsmanden, at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for advarslen.

Klar tale

Den nye vejledning skal sikre, at medarbejderne i fremtiden kender alvoren af den samtale, de er indkaldt til.

- Vores afsæt er, at der har været tvivl blandt medarbejderne om, hvilken type af samtaler, der var indkaldt til. Nu har vi et fælles sprogbrug, så det er slået fast allerede inden samtalen, hvad det handler om. Det var faktisk noget, vi aftalte med medarbejdere, allerede inden ombudsmandens afgørelse kom, siger kommunaldirektør Tom Ahmt.

- Vi har med den her vejledning lænet os op af, hvad Kommunernes Landsforening råder til på dette område. Det er med til at professionalisere ledelsesopgaven, men det er klart, at vi indledningsvis lige skal huske at bruge de rigtige ord i de rigtige situationer, tilføjer han.

Bendt Holm Poulsen, der er formand for FOA Sønderjylland, som i sin tid rejste sagen, er godt tilfreds med, at kommunen har gjort noget ved den usikkerhed, der har været omkring medarbejdersamtaler.

- Det giver umiddelbart god mening, at medarbejderne ved, hvad de går ind til. Men ledelsen skal så huske at holde sig til det navn, som de har givet samtalen, siger han

- De medarbejdersamtaler, som ombudsmanden reagerede på, blev kaldt dialogsamtaler, men de havde i virkeligheden karakter af en tjenstlig samtale, tilføjer Bendt Holm Poulsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce