Annonce
Aabenraa

Efter kritik: Aabenraa sætter navn på medarbejdersamtaler

I fremtiden skal medarbejderne i Aabenraa Kommune ikke være i tvivl om, hvilken form for samtale, der handler om, når de bliver kaldt ind på chefens kontor.Arkivfoto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommune fik i januar skarp kritik af ombudsmanden for håndtering af samtaler med medarbejderne. Nye retningslinjer skal gøre det klart for medarbejderne, hvilken type samtale ledelsen indkalder dem til.

AABENRAA: I fremtiden skal det stå helt klart for medarbejderne, hvilken form for samtale, det handler om, når chefen beder om et møde på kontoret.

Skal det blot være en afklarende samtale, er det en tilrettevisende samtale, en tjenstlig samtale eller en samtale om sygefravær?

Kommunens personaleafdeling har i en ny vejledning inddelt samtaler med medarbejderne i de fire grupper, og forslaget skal tirsdag drøftes i hovedsamarbejdsudvalget og i økonomiudvalget. Retningslinjerne gælder ikke, før de er godkendt de to steder.

Det nye notat om de forskellige typer af samtaler mellem medarbejdere og ledelse er resultatet af en skarp kritik fra Folketingets Ombudsmand, som Aabenraa Kommune modtog i januar.

Det foregik ikke i respekt for medarbejdernes ytringsfrihed, da fire af Aabenraa Kommunes medarbejdere i 2017 blev indkaldt til vejledende samtaler med ledelsen, lød konklusionen fra Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som kaldte Aabenraa Kommunes håndtering af sagerne for "meget kritisabel".

Annonce

Ombudsmanden

Det foregik ikke i respekt for medarbejdernes ytringsfrihed, da fire af Aabenraa Kommunes medarbejdere i 2017 blev indkaldt til samtale med ledelsen.

Sådan lyder den konklusion, som folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kom med i januar. Han kalder Aabenraa Kommunes håndtering af sagerne for meget kritisabel.

Baggrunden var, at medarbejderne havde udtalt sig kritisk om kommunens håndtering af sagen om Fjordskolen.

En femte medarbejder blev kaldt til en egentlig tjenstlig samtale og fik en advarsel efter ytringer på Facebook. Her mener Ombudsmanden, at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for advarslen.

Klar tale

Den nye vejledning skal sikre, at medarbejderne i fremtiden kender alvoren af den samtale, de er indkaldt til.

- Vores afsæt er, at der har været tvivl blandt medarbejderne om, hvilken type af samtaler, der var indkaldt til. Nu har vi et fælles sprogbrug, så det er slået fast allerede inden samtalen, hvad det handler om. Det var faktisk noget, vi aftalte med medarbejdere, allerede inden ombudsmandens afgørelse kom, siger kommunaldirektør Tom Ahmt.

- Vi har med den her vejledning lænet os op af, hvad Kommunernes Landsforening råder til på dette område. Det er med til at professionalisere ledelsesopgaven, men det er klart, at vi indledningsvis lige skal huske at bruge de rigtige ord i de rigtige situationer, tilføjer han.

Bendt Holm Poulsen, der er formand for FOA Sønderjylland, som i sin tid rejste sagen, er godt tilfreds med, at kommunen har gjort noget ved den usikkerhed, der har været omkring medarbejdersamtaler.

- Det giver umiddelbart god mening, at medarbejderne ved, hvad de går ind til. Men ledelsen skal så huske at holde sig til det navn, som de har givet samtalen, siger han

- De medarbejdersamtaler, som ombudsmanden reagerede på, blev kaldt dialogsamtaler, men de havde i virkeligheden karakter af en tjenstlig samtale, tilføjer Bendt Holm Poulsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Billund

BUSK-gudstjeneste i Grindsted Kirke

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce