Annonce
Kolding

Efter kritik af adgangsforhold på Kolding Sygehus: Nu kommer der en løsning

Det er græsarealet nederst til venstre, som i et af forslagene kan blive lavet om til parkeringsplads. Går politkerne med den løsning, vil det ifølge Rambølls materiale kræve, at der bliver bygget en elevator. Arkivfoto: Søren Gylling
Bakken foran hovedindgangen på Kolding Sygehus er flere gange blevet kritiseret for at være svær at komme op ad for patienter i manuelle kørestole. Det vil politikerne i regionens anlægs- og innovationsudvalg nu løse. Torsdag skal udvalget se nærmere på tre forslag til forbedringer.
Annonce

Kolding: Handicappede har ad flere omgange kritiseret adgangsforholdene på Kolding Sygehus, fordi bakken foran den nye hovedindgang på Kolding Sygehus er for hård at komme op ad, hvis man sidder i manuel kørestol. Nu kommer der dog snart en løsning på problematikken.

Når politikerne i anlægs- og innovationsudvalget på torsdag holder møde, skal de nemlig drøfte tre muligheder for en ombygning af forpladsen ved hovedindgangen til Kolding Sygehus.

Det er ingeniørvirksomheden Rambøll, der står bag de tre forskellige løsningsmodeller, der koster mellem tre og fem millioner kroner at gøre til virkelighed. Modellerne skal bruges som udgangspunkt for den endelige plan.

- Målet er, at vi finder frem til en fornuftig løsning, som også brugerne er tilfredse med, og så vil vi sætte arbejdet i gang. Jeg synes ikke, der skal ske alt for store ændringer, for jeg synes, at pladsen er smuk, men kan man forene det, der er der, med noget som brugerne er tilfredse med, så er det det, vi gør. Et eller andet kommer der til at ske, siger Karsten Uno Petersen, der er formand for anlægs- og innovationsudvalget i Region Syddanmark.

Hidtil har løsningen været, at patienter, der har svært ved at komme op ad bakken foran hovedindgangen, har skullet gå ind ad den gamle hovedindgang.

Fordele og ulemper

Forslag 1: Etabler en vejbane på forpladsen, så gangbesværede kan blive sat af ved døren

Fordele:

Niveaufri afsætning tæt på hovedindgangen og akutmodtagelsen.

Handicapparkering vil ligge tættere på indgangene end i dag.

Ulemper:

Kun otte handicapparkeringspladser langs vejen.

Pladserne vil blive etableret på en skrå flade.

Folk skal krydse en vejbane, hvilket skaber utryghed.

Risiko for piratparkering.

Forslag 2: Lav vejsløfe, hvor patienter kan sættes af

Fordele:

Niveaufri afsætning.

Forpladsen bevares.

Handicapparkering tættere på indgangene end i dag.

Ulemper:

Kun cirka ti handicappladser.

Konstruktionen kan virke voldsom i sit udtryk.

Forpladsen kan blive mindre attraktiv.

Forslag 3: Lav ny parkeringsplads, som ligger tre meter under indgangene. Terrænforskellen overvindes med elevator

Fordele:

Niveaufri afsætning og 30 meter fra elevator til hovedindgangen.

Mulighed for at udvide antallet af p-pladser.

Flere muligheder for ophold på forpladsen.

Ulemper:

Det kan tage længere tid at ankomme.

Hvis elevatoren er ude af drift, skal man benytte en omvej.

Svært at finde vej, hvis man ikke er kendt på sygehuset.

Kilde: Materiale fra Rambøll

Annonce

Forslagene

Forslagene vil lang hen ad vejen dog bevare den nuværende forplads. De mest markante ændringer på selve forpladsen vil ske, hvis politikerne går med forslag 1. Her vil pladsen blive udvidet på arealet til højre for hovedindgangen, mens der vil blive lavet en kørebane på pladsen. Fordelen er, at handicappede vil kunne blive sat af lige ved hovedindgangen. Dog vil det generelt skabe utryghed, hvis folk skal krydse en vejbane på forpladsen, skriver Rambøll i materialet.

Forslag 2 vil bevare forpladsen, som den er i dag. Til gengæld vil der blive etableret en vejsløjfe til højre for indgangen, hvorfra patienter vil kunne blive sat af i samme højde som hovedindgangen.

Også den tredje løsning vil bevare forpladsen, som den er i dag. Hvis politikerne vælger det sidste forslag, vil der blive etableret en parkeringsplads på et græsareal, der ligger cirka tre meter nede i forhold til indgangen. For at kompensere for højdeforskellen skal der sættes en elevator op.

Karsten Uno Petersen forklarer, at de forskellige handicapråd har fået mulighed for at kommentere på materialet, og deres kommentarer vil blive taget med i overvejelser, når anlægs- og innovationsudvalget skal indstille en løsning, som skal vedtaget i regionsrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Advokatundersøgelse uddeler kraftige tæv til tidligere VUC Syd-ledelse: Dårlig ledelse, inhabilitet og dokumentsjusk

CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce