Annonce
Esbjerg

Efter kritik: Forkerte poser til madaffald skiftes ud

Poserne til madaffaldet kritiseres for at være for små til den medfølgende spand, og de går for let i stykker. Privatfoto
I den første uge med udlevering af madspande har Esbjerg Kommune sendt forkerte affaldsposer med. Fredag måtte to medarbejdere på rundtur for at aflevere nye poser til alle berørte.
Annonce

Esbjerg Kommune: De passer hverken i længden eller bredden, og det kræver vold at få dem ned over spanden.

I hele den første uge med omdeling af madspande til adresser i Esbjerg Kommune er der blevet leveret for små poser til den nye køkkenspand.

Poserne er cirka 10 centimeter for korte og to centimeter for smalle, og fejlen har affødt stor frustration blandt de borgere, der som de første er gået i gang med at sortere madaffald. Nu er der dog håb forude.

Fredag morgen landede de rigtige poser hos Esbjerg Kommune, og derfor kunne man samme formiddag gå i gang med at udbedre fejlen.

Har du brug for flere poser?

  • Esbjerg Kommune arbejder på en løsning, så dem, der ønsker at tømme køkkenspanden hyppigere end hver anden dag og derfor har brug for flere poser, gratis kan hente på dem på kommunens fire genbrugspladser. Ordningen er klar om 2-4 uger.
  • Derudover vil det være muligt at købe poser via webshop.esbjerg.dk til 30 kroner for leveringen.

- Vi har lagt meget arbejde i at sikre, at alle kommer godt i gang med den nye sortering, så vi er selvsagt ærgerlige over, at vi har fået leveret en forkert posestørrelse. Vi bestilte nye poser så snart, vi opdagede fejlen, og de er blevet leveret med ekspresfart, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (V).

De første poser (th) er cirka ti centimeter kortere end den rigtige version (tv). Foto: Lars Stokbro

Alle madspande, der blevet omdelt fredag, har fået de korrekte poser med. Man har derudover sendt to medarbejdere rundt til alle med forkerte poser for at aflevere de nye i den rigtige størrelse.

Annonce

Tryktest med vandmelon

Efter kritik og tilbagemeldinger om utætte poser har Esbjerg Kommune også foretaget en række tests. Flere medarbejdere i forvaltningen har haft poser med hjemme for at prøve dem af. Affaldschef hos Esbjerg Kommune, Dorthe Ibsen, har for eksempel lavet en tryktest med en vandmelon.

Affaldschef hos Esbjerg Kommune Dorthe Ibsen er blandt de medarbejdere, der har haft poser med hjemme for at teste deres styrke og tæthed. Hun har blandt andet prøvet med en vandmelon. Privatfoto

-Der var skåret huller i vandmelonen, så den lækkede væske, og posen blev hængt op og efterladt i et stykke tid for at sikre, at den kunne klare vægten. Det kunne den, beretter Søren Heide Lambertsen og tilføjer:

-Vi har testet på alle mulige måder, og vi oplever ingen problemer med poserne. Noget tyder derfor på, at de utætte poser er enkelttilfælde og ikke udtryk for et generelt problem.

Omdelingen af spande til indsamling af madaffald er netop gået i gang og sker i to etaper. Esbjerg Midtby, Ribe Midtby og Mandø får først beholdere i efteråret 2021.

Den nye beholder er til madaffald uden emballage. Det kan for eksempel være en blanding af madrester, kødvarer, fisk, mejeriprodukter, frugt, grøntsager, brød-, kage- og dejrester, suppe, sovs og grød, æggeskaller og kaffegrums.

Fra 2020 skal familieboliger sortere madaffald til en særskilt affaldsbeholder. Hver husstand får også køkkenspand og plastposer til madaffaldet. Foto: Esbjerg Kommune
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce