Annonce
Kolding

Efter længere strid bliver fugtsugende plader på Kolding Sygehus pillet ned: Regionen betaler halvdelen i første omgang

Region Syddanmark forventer efter sommerferien at indgå en aftale med entreprenøren, der satte vindspærrepladerne op, om at udskifte pladerne med nye pladerne, der er egnet til det danske vejr. I første omgang deler regionen og entreprenøren regningen på mellem 10-15 milllioner kroner, og sandsynligvis skal spørgsmålet om betalingen afgørelse i en voldgift. Arkivfoto: Chresten Bergh.
I sensommeren eller starten af efteråret går arbejdet med at udskifte de fugtsugende vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus i gang. I første omgang deler entreprenøren og regionen udgiften på 10-15 millioner kroner.

Kolding: Projektet med at udskifte de fugtsugende vindspærreplader på Kolding Sygehus forventes at gå i gang i sensommeren eller i starten af efteråret. Regionen er tæt på at lave en aftale om udskiftningen af MGO-pladerne, der er uegnet til byggeri i Danmark.

I starten af året forklarede regionen, at udskiftningen skulle ske i løbet af 2019, men processen med at få udarbejdet en såkaldt ”interim aftale” har trukket ud, og først nu forventer man at indgå en aftale med entreprenøren, der i 2015 satte pladerne op bag facadeelementerne.

- Med aftalen parkerer vi det juridiske, og så laver vi en aftale, der gør det muligt, at vi får udskiftet de her MGO-plader. Regionen vil her afholde halvdelen af udgiften på at få udskiftet pladerne, mens entreprenøren afholder den anden halvdel. Men vi har så muligheden for at få pengene tilbageført, hvis vi får medhold i retssagen, siger Kenneth Holm, der i dag er vicedirektør for byggeriet af Nyt OUH i Odense, men da han tidligere var projektchef på byggeriet af det nye sygehus i Kolding, har han fortsat snor i sagen om MGO-pladerne.

Annonce
- Med aftalen parkerer vi det juridiske, og så laver vi en aftale, der gør det muligt, at vi får udskiftet de her MGO-plader. Regionen vil her afholde halvdelen af udgiften på at få udskiftet pladerne, mens entreprenøren afholder den anden halvdel.

Kenneth Holm, tidligere projektchef for sygehusbyggeriet i Kolding

Deler regningen

Pladerne, der indeholder magnesium, er uegnet til byggeri i Danmark, og vindspærrepladerne bliver porøse i det danske vejr og skal derfor udskiftes. I foråret 2015, mens sygehusbyggeriet var i gang, gik Byggeskadefonden ud og advarede mod pladerne, der som navnet siger, skal spærre for vinden.

De fugtsugende plader blev sat op i en lang række byggerier landet over, blandt andet det milliarddyre byggeri Dokk1 i Aarhus, og i Kolding blev pladerne sat op på Kolding HF & VUCs nybyggeri i Kolding Åpark. Her er pladerne også blevet udskiftet.

Region Syddanmark har siden sagen kom frem i 2016 håbet på at indgå et forlig med entreprenøren HS Hansen og rådgiveren Niras, men parterne har ikke kunnet finde en forhandlingsløsning, og sagen har kurs mod at blive afgjort ved en voldgift, hvor der bliver truffet en endelig afgørelse på, hvem der hænger på regningen. Men i første omgang er det altså entreprenøren og regionen, der deler regningen.

Forventer af vinde sagen

- Vi anser fortsat den her sag som en mangel, som entreprenøren er forpligtiget til at afhjælpe. Vi forventer at få udgifterne dækket. Vi har også involveret totalrådgiveren i sagen, og hvis det ender med, at vi skal betale noget af udgiften, så skal vi også undersøge totalentreprenørens gøren og laden, siger Kenneth Holm.

Alt efter vind og vejr vil arbejdet tage mellem seks og otte måneder, og selve arbejdet får ikke betydning for driften af sygehuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce