Annonce
Kolding

Efter længere strid bliver fugtsugende plader på Kolding Sygehus pillet ned: Regionen betaler halvdelen i første omgang

Region Syddanmark forventer efter sommerferien at indgå en aftale med entreprenøren, der satte vindspærrepladerne op, om at udskifte pladerne med nye pladerne, der er egnet til det danske vejr. I første omgang deler regionen og entreprenøren regningen på mellem 10-15 milllioner kroner, og sandsynligvis skal spørgsmålet om betalingen afgørelse i en voldgift. Arkivfoto: Chresten Bergh.
I sensommeren eller starten af efteråret går arbejdet med at udskifte de fugtsugende vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus i gang. I første omgang deler entreprenøren og regionen udgiften på 10-15 millioner kroner.

Kolding: Projektet med at udskifte de fugtsugende vindspærreplader på Kolding Sygehus forventes at gå i gang i sensommeren eller i starten af efteråret. Regionen er tæt på at lave en aftale om udskiftningen af MGO-pladerne, der er uegnet til byggeri i Danmark.

I starten af året forklarede regionen, at udskiftningen skulle ske i løbet af 2019, men processen med at få udarbejdet en såkaldt ”interim aftale” har trukket ud, og først nu forventer man at indgå en aftale med entreprenøren, der i 2015 satte pladerne op bag facadeelementerne.

- Med aftalen parkerer vi det juridiske, og så laver vi en aftale, der gør det muligt, at vi får udskiftet de her MGO-plader. Regionen vil her afholde halvdelen af udgiften på at få udskiftet pladerne, mens entreprenøren afholder den anden halvdel. Men vi har så muligheden for at få pengene tilbageført, hvis vi får medhold i retssagen, siger Kenneth Holm, der i dag er vicedirektør for byggeriet af Nyt OUH i Odense, men da han tidligere var projektchef på byggeriet af det nye sygehus i Kolding, har han fortsat snor i sagen om MGO-pladerne.

Annonce
- Med aftalen parkerer vi det juridiske, og så laver vi en aftale, der gør det muligt, at vi får udskiftet de her MGO-plader. Regionen vil her afholde halvdelen af udgiften på at få udskiftet pladerne, mens entreprenøren afholder den anden halvdel.

Kenneth Holm, tidligere projektchef for sygehusbyggeriet i Kolding

Deler regningen

Pladerne, der indeholder magnesium, er uegnet til byggeri i Danmark, og vindspærrepladerne bliver porøse i det danske vejr og skal derfor udskiftes. I foråret 2015, mens sygehusbyggeriet var i gang, gik Byggeskadefonden ud og advarede mod pladerne, der som navnet siger, skal spærre for vinden.

De fugtsugende plader blev sat op i en lang række byggerier landet over, blandt andet det milliarddyre byggeri Dokk1 i Aarhus, og i Kolding blev pladerne sat op på Kolding HF & VUCs nybyggeri i Kolding Åpark. Her er pladerne også blevet udskiftet.

Region Syddanmark har siden sagen kom frem i 2016 håbet på at indgå et forlig med entreprenøren HS Hansen og rådgiveren Niras, men parterne har ikke kunnet finde en forhandlingsløsning, og sagen har kurs mod at blive afgjort ved en voldgift, hvor der bliver truffet en endelig afgørelse på, hvem der hænger på regningen. Men i første omgang er det altså entreprenøren og regionen, der deler regningen.

Forventer af vinde sagen

- Vi anser fortsat den her sag som en mangel, som entreprenøren er forpligtiget til at afhjælpe. Vi forventer at få udgifterne dækket. Vi har også involveret totalrådgiveren i sagen, og hvis det ender med, at vi skal betale noget af udgiften, så skal vi også undersøge totalentreprenørens gøren og laden, siger Kenneth Holm.

Alt efter vind og vejr vil arbejdet tage mellem seks og otte måneder, og selve arbejdet får ikke betydning for driften af sygehuset.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce