Annonce
Kolding

Efter lang ventetid: Nyt pædagogseminarium i Kolding klar til at åbne om to år

Nogenlunde sådan her kommer UC Syds nybyggeri ved siden af SDU til at se ud, når det efter planen står færdigt i august 2022. Ligesom SDU-bygningen bliver nybyggeriet også trekantet, og det var et krav i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Illustration: C. C. Contractors/Cubo Arkitekter
UC Syd går efter længere ventetid endelig i gang med at bygge sit nybyggeri lige ved siden af SDU. Efter planen tages den nye uddannelsesinstitution i brug om knap to år.

Kolding: Nu går der kun kort tid, før skovlen kan komme i jorden umiddelbart ved siden af Syddansk Universitet i Kolding.

Her vil UC Syd opføre en helt ny uddannelsesinstitution som erstatning for den nuværende seminariebygning på Dyrehavevej.

Flytte- og byggeplanerne har været undervejs i lang tid, men på UC Syd har man måttet vente længe på at komme i gang med byggeriet. Ventetiden skyldes, at Folketingets finansudvalg først skulle sige god for byggeriet og mageskiftet om grunden, og dette er trukket ud flere gange.

Annonce

Men i løbet af sommeren blev aktstykkerne godkendt, og derfor kan byggeriet af den 10.800 kvadratmeter store trekantede bygning gå i gang nu.


Det bliver godt for Kolding at få samlet uddannelserne i hjertet af byen. Jo flere studerende der er nede i byen, jo mere liv.

Birthe Friis Mortensen


Rektor for UC Syd, Birthe Friis Mortensen, er glad for udsigten til, at de studerende og medarbejderne i Kolding kan se frem til at rykke ind i nybyggeriet i sommeren 2022, hvis alt går efter planen.

- Vi er utrolig glade for, at vi endelig er kommet dertil, at vi kan gå i gang, og jeg er glad for, at det ser ud til, at vi kan holde tidsplanen. Det bliver godt for Kolding at få samlet uddannelserne i hjertet af byen. Jo flere studerende, der er nede i byen, jo mere liv, og de studerende giver noget helt særligt til et område. Det bliver et bankende hjerte, siger Birthe Friis Mortensen.

Fælles faciliteter

UC Syd-bygningen skal opføres på en del af SDU's nuværende parkeringsplads, og de to trekantede bygninger bliver forbundet med en gangbro.

Gangbroen skal ikke blot forbinde de to uddannelsesinstitutioner fysisk, men også mentalt og uddannelsesmæssigt, mener Birthe Friis Mortensen.

- Det vil give de studerende mulighed for at få et studieliv med mange forskellige fagligheder, fortæller Birthe Friis Mortensen.

Den 21. september bliver første spadestik til UC Syds byggeri officielt taget, men allerede nu er entraprenørerne begyndt at gøre byggepladsen klar ved siden af SDU. Foto: Louise Lauritsen

Via gangbroen mellem de to bygninger får ansatte og studerende ligeledes flere fælles faciliteter. Det drejer sig blandt andet om en fælles fredagscafé for de studerende på SDU og UC Syd, et fælles bibliotek og fælles kantinefaciliteter i form af, at UC Syd får leveret mad fra universitetets kantine til sin egen kantine.

Det første officielle spadestik tages om en lille måneds tid, men UC Syds bygningschef, Kim Petri Petersen, oplyser, at entreprenøren i løbet af få dage går i gang med at indrette byggepladsen, og at man i den kommende tid vil begynde at banke store pæle i jorden i byggeområdet.

UC Syds nybyggeri

  • Nybyggeriet skal efter planen stå klar ved studiestart i august 2022.
  • Uddannelsesinsititutionen bliver på 10.800 kvadratmeter, og cirka 1000-1100 studerende  plus ansatte får deres daglige gang der.
  • Grunden blev solgt af Kolding Kommune for 17 millioner kroner.
  • Det er Cubo Arkitekter og C.C. Contractors, der står bag byggeriet.
Annonce
Kolding For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Efter en komplet makeover er graffitien tilbage på busstationen: - Det er jo noget svineri, og de tager mine penge

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

KIF Kolding For abonnenter

Nederlaget var klart og tydeligt, men KIF viste et mere værdigt ansigt end sidst

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Annonce