Annonce
Sønderborg

Efter langt sygdomsforløb: Ida Marie fik pigedrøm opfyldt

Ida Marie Hoffmann-Hansen viser værelset frem til sin mormor, morfar og storebror Mikkel. Foto: Katrine Lund Walsted
4-årige Ida Marie Hoffmann-Hansen fik konstateret leukæmi, da hun var baby. Nu er hun rask, og lørdag kunne hun indvie sit største ønske. Et pigeværelse med regnbuefarvede gardiner.

Lørdag var en festdag i 4-årige Ida Marie Hoffmann-Hansens liv. Hun fik nemlig et stort ønske opfyldt efter at have afsluttet flere års kamp mod leukæmi.

Ida Marie største ønske har i mange år været sit eget værelse. En række lokale firmaer og foreningen Make-A-Wish har sammen bygget Ida Maries drømmeværelse som et anneks ved familiens hjem i Guderup på Als.

- Vi er meget taknemmelige. Det er den bedste afslutning på et langt sygdomsforløb, sagde Mette Hoffmann-Hansen, der er Ida Maries mor.

Da Ida Marie Hoffmann-Hansen var halvandet år gammel, fik hun konstateret leukæmi. Hun blev behandlet med kemoterapi via drop over 2,5 år, hvor hun også fik knoglemarvstransplantationer i narkose.

Behandlingerne betød lange indlæggelser på Odense Universitetshospital. Hele forløbet var hårdt mor og far, Mette og Allan Hoffmann-Hansen, og de to brødre Mikkel og Tobias.

Ida Marie er i dag færdigbehandlet for sin sygdom, og hun går til kontrol hver anden måned.

Annonce

Firmaer sprang til

Familien fik for et år siden kontakt til foreningen Make-A-Wish, der opfylder ønsker for børn med kritisk sygdom. Da foreningen besøgte Ida Marie Hoffmann-Hansen, var hendes ønske et computerspil med My Little Pony.

Det nye anneks blev indviet af en lille flok mennesker bestående af familien, Make-A-Wish og sponsorer. Foto: Katrine Lund Walsted

- Vi sagde til hende, at det var okay at drømme større. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ønske ville blive så stort og flot. Det er sket takket være de lokale firmaer, som har støttet projektet. Hvor er det flot, at en by træder sammen og opfylder en lille piges ønske. Alt sammen på frivillig basis, sagde Louise Dupont, der er frivillig ved Make-A-Wish.

Foreningen tog kontakt til byggefirmaet Fynsk & Søn, som greb ideen. Bjarke Fynsk blev projektleder på Ida Maries ønske og tog fat i ti virksomheder, som alle sagde ja til at bidrage til projektet uden beregning.


Hvor er det flot, at en by træder sammen og opfylder en lille piges ønske. Alt sammen på frivillig basis.

Louise Dupont, frivillig ved Make-A-Wish


- Sådan en historie om en lille pige, der bliver ramt af sygdom, det rammer én. I en tid hvor mange folk er negative og ser problemer alle steder, så er der familier, som har rigtige problemer. Det var ikke svært for mig at sige ja til projektet, og alle jeg kontaktede, var med det samme klar på at hjælpe, sagde Bjarke Fynsk.

Borgmester Erik Lauritzen, der var inviteret til indvielsen, kaldte projektet for "ægte samfundssind".

Ida Marie Hoffmann-Hansen har indtil nu ikke haft sit eget værelse. Nu kan hun tage veninder med hjem i annekset, der har gulvvarme og regnbuefarvede gardiner.

Ida Marie Hoffmann-Hansens værelse er blevet fyldt med bamser, udklædningstøj, møbler og bøger. Foto: Katrine Lund Walsted
Ida Marie Hoffmann-Hansen blev en smule genert af opmærksomheden lørdag. Efter en times tid fik hun værelset for sig selv. Foto: Katrine Lund Walsted
De regnbuefarvede gardiner var et ønske fra den 4-årige Ida Marie. Foto: Katrine Lund Walsted
Allan, Mette og Ida Matie Hoffmann-Hansen klipper den røde snor til annekset. Foto: Katrine Lund Walsted

Sponsorer

Følgende virksomheder har sponsoreret Ida Maries værelse: Jka-arkitekter, Ellegaards Byggeforretning, Unicon Beton, Fynsk & Søn, Stark Sønderborg, El-hjørnet i Centrum, Syddansk Tagdækning, Garant Als Gulvservice, Als Have og Anlæg, Vognmand Jes Iversen, Kvickly Nordborg, Scandic Sønderborg og McDonald's Sønderborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Varde

Større naturbrand i skydeterræn: Soldater hjalp med brandslukning

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce