Annonce
Trekantområdet

Efter langt tilløb: Her skal ny daginstitution i Madsby ligge

Den nye daginstitution i Ullerup Bæk-distriktet, som skal ligge i Madsby-området, skal placeres i det gule felt. Dermed inddrages en del af den nuværende vinterbane og en del af kræmmerpladsen. Illustration: Fredericia Kommune
Den nye daginstitution skal ligge langs Madsby Legepark og ikke som oprindeligt planlagt langs Lumbyesvej. Fodboldklubben FfF'erne er tilfreds med den nye løsning og for, at de blev taget med på råd.

Fredericia: Den nye daginstitution i Madsby-området får boldbaner på den ene side og Madsby Legepark på den anden.

Børne- og skoleudvalget løfter nu sløret for en ny placering af børnehaven, som udvalget onsdag godkendte som den endelige placering. Daginstitutionen kommer til at ligge langs legeparkens arealer og ikke på den anden led langs Lumbyesvej som tidligere udmeldt.

I første stregtegning skulle Fredericia forenede fodboldklubber, FfF'erne, opgive deres vinterbane, som også bruges til kræmmermarked, til fordel for den nye daginstitution, byrådet har vedtaget at bygge i Madsby-området.

Annonce

Den nye placering har bestyrelsen for FfF'erne været med til at udpege efter dialogmøde med repræsentanter fra Fredericia Kommune i marts.

- Byrådet havde forslået, at den skulle ligge tæt på Madsby Legepark. Den første placering havde forvaltningen ikke snakket med FfF'erne og os om, siger formand for børne- og skoleudvalget, Ole Steen Hansen (S) om den nye placering.

Han tilføjer:

- Vi har haft et godt samarbejde med FfF'erne, og vi er nået frem til en løsning, hvor vi skal flytte nogle lysmaster og hegn, så fodboldklubben kan rykke deres vinterbane.

Ny daginstitution ved Madsby Legepark

Efteråret 2020 blev det vedtaget, at en ny daginstitution skal  være klar i Ullerup Bæk-distriktet 1. august 2023.

Byrådet godkendte i marts en byggeplan af institutionen med placering ved Madsby Legepark.

Der er afsat 34,6 millioner kroner til at bygge den nye institution.

Da der er brugt ekstra tid på at finde den rette placering, bliver institutionen ikke klar til 1. august 2023.

I starten af september vil Fredericia Kommune have en opdateret tidsplan.

Inddrager en bane

Der inddrages et område på mellem 7000-8000 kvadratmeter, hvilket svarer til en hel fodboldbane, til den nye daginstitution og institutionens legeplads.

Som kompensation skal der ifølge dagsordenen etableres et andet kørefast areal til klubben, ligesom der skal flyttes lysmaster og hegn.

Vi er mest tilfredse med, at vi har fået lov at være med til at pege på en placering. Det andet med at få trukket noget ned over hovedet. Det er ikke rart.

Torben Andersen, bestyrelsesmedlem Fredericia forenede fodboldklubber

Hvis fodboldklubben får de aftalte ændringer, er bestyrelsen tilfreds med den nye placering.

- Vi er blevet enige med kommunen om en placering, som vi er tilfredse med, hvis vi bliver kompenseret for det areal, de inddrager, så vi stadig kan afvikle kræmmermarked og andre arrangementer, som er et stort grundlag for vores økonomi, siger Torben Andersen, bestyrelsesmedlem hos FfF'erne.

Fodboldklubben, som lejer sig ind på arealer ejet af Fredericia Kommune, mister én af vinterbanerne. Her har kommunen lovet at flytte et par master, nogle master og så noget græs, så klubben kan anlægge ny vinterbane.

- Vi er mest tilfredse med, at vi har fået lov at være med til at pege på en placering. Vi har haft konstruktive møder med kommunen, siger Torben Andersen og fortsætter:

- Det andet med at få trukket noget ned over hovedet. Det er ikke rart.

Når den nye daginstitution, står klar, er Torben Andersen sikker på, at fodboldklubben får et fint samarbejde med daginstitutionen.

Den første plantegning for den nye børnehave i Ullerup Bæk-distriktet, som skal ligge ved siden af Madsby Legepark, havde placeret institutionen langs Lumbyesvej henover Fredericia forenede fodboldklubbers vinterbane. Illustration: Fredericia Kommune
Annonce
Kultur For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce