Annonce
Varde

Efter lejlighedsboom i Varde: Byråd ønsker almene boliger i landsbyer

Arne Callesen (EL) mener, der bliver bygget for tæt på den tidligere materielgrund i Varde. Foto: John Randeris

Varde Byråd godkendte tirsdag aften at bygge 103 almene familieboliger i Varde. Men den politiske fokus var på landsbyerne.

Varde/oplandet: Der var ikke meget debat om at godkende byggeriet af 103 almene familieboliger på materielgrunden i Varde, selvom det ifølge borgmester Erik Buhl (V) er det største byggeprojekt, der er sat i gang i denne byrådsperiode. Arne Callesen (EL) er imod byggeriet, og Søren Laulund (S) har en bekymring for, om lejlighederne bliver for dyre, men ellers er opbakningen stor.

Resten af taletiden under punktet handlede om noget lidt andet. Politikerne ønsker nemlig, at kommende almene byggerier bliver ude i landsbyerne og ikke i Varde.

- Boligselskaberne misbruger deres pligt til at have almennyttige boliger i hele Varde Kommune. Det er på tide, at byrådet vrider armen rundt på selskaberne, sagde Keld Jacobsen (V).

Det er allerede besluttet, at det nye byråd skal se på sagen.

Annonce

Grundkapitallån

Grundkapitallån er lån på så favorable vilkår, at det nærmer sig at være et tilskud.Det skal bevilges af byrådet, og dermed har byrådet en vis magt til at vælge, hvad det vil støtte og ikke støtte.

Det er dog boligselskaberne, der vælger, hvilke projekter de ønsker at opføre og dermed, hvilke projekter de søger om grundkapitallån til.

Grundkapitallånet til projektet på den tidligere materielgrund er på 18.8 millioner kroner. Boligselskabet Domea Varde har givet 29,1 millioner kroner for grunden, så det er en overskudsforretning for kommunekassen.

Dialog eller krav

Spørgsmålet er, hvad byrådet kan gøre. Det er de almene boligselskaber, der selv vælger, hvor de vil bygge. Byrådets rolle er, at det skal beslutte, om det vil give 10 procent i grundkapitallån, når boligselskaberne har projekter på vej.

Derfor opfordrede Kjeld Anker Espersen (S) til en dialog med boligselskaberne, og Niels Haahr Larsen (V) var inde på noget af det samme, da han fortalte, at udviklingsrådet i Ansager er i gang med at forhandle med boligselskaber.

Holger Grumme (R) tror dog ikke så meget på dialogen.

- Den største risiko er nok ude i oplandsbyerne, og det er nok derfor, de vælger at bygge i Varde, sagde han og opfordrede til, at byrådet stiller nogle krav til, hvilke byggeprojekter det vil støtte.

Ollekolle i Ølgod

Thyge Nielsen (V) havde en anden indgangsvinkel til spørgsmålet. Han ville gerne se på, hvad kommunen selv kan gøre for at skaffe flere lejligheder i oplandet.

I Ølgod er der er demensplejehjem, Vinkelvejscentret, der om få år bliver erstattet af et nyt plejehjem. Thyge Nielsen foreslog, at Vinkelvejscentret derefter kunne omdannes til et seniorbofællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce