Annonce
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Det er byggeriet her på Storegade 2-4 med 38 lejligheder, som på en række områder har overtrådt den gældende lokalplan. Oprindeligt var det ønsket at opføre 32 lejligheder, men det blev så udvidet til 38 for at få en bedre økonomi. Men nu er er mangel på plads. Blandt andet mangler der otte depotrum, som forsøges presset ind mellem to parkeringspladser. Foto: Henrik Reintoft
Uden Varde Bolig Administrations bestyrelses viden var en række forhold i forbindelse med opførelse af 38 lejligheder på ”Opelgrunden” ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Næstformand i Varde Bolig Administration og viceborgmester Anders Linde (V) er rystet.

Varde: Knap er mørtlen tør på Varde Bolig Administrations byggeri på Storegade 2-4, førend det vælter ud med problemer. I daglig tale kender folk grunden som ”Opelgrunden”, hvor Varde Bolig Administration har opført 38 lejligheder. Men lokalplanen har ikke været fulgt på en række punkter, hvorfor der er søgt lovliggørelse via dispensation. Det er sket, efter byggeriet er færdigt.

Udvalget for plan og teknik har givet tilgivelse på nogle områder, mens der er et klart nej på andre områder.

Annonce

Jeg er rystet over det. Det vil vi ikke lægge navn til. Og da slet ikke mig.

Viceborgmester i Varde Kommune og næstformand i Varde Bolig Administration Anders Linde (V)

Fyret

Viceborgmester Anders Linde (V) er næstformand i bestyrelsen i Varde Bolig Administration og samtidig medlem af udvalget af plan og teknik. Han var naturligvis sendt uden for døren, da plan og teknik behandlede dispensationsansøgningerne. En sag, som han er flov over og som får konsekvenser:

- Vi har fyret Ingeniørgruppen, der er lagt på køl, da vi blev klar over, at byggeriet ikke opfylder lokalplanen, siger Anders Linde.

Ifølge direktør Heidi Nielsen hos Varde Bolig Administration havde Ingeniørgruppen vundet totalentreprisen på byggeriet.

Ingeniørgruppen havde ikke af Varde Kommune fået dispensation til en forhøjet parkeringsplads, der 10-15 centimeter højere end tilladt. Samtidig er der opført et ulovligt depotskur, et plankeværk er er for højt, et dige ned mod åen er ikke opført efter forskrifterne, ligesom der opført en støttemur uden tilladelse.

Sætte sig på halen

De mange forhold er for Anders Linde, der også som repræsentant for kommunen og derved tilsynsmyndigheden, rigtig uheldig.

- Det vil vi ikke lægge navn til. Og da slet ikke mig, siger Anders Linde.

Da han blev bekendt med de mange overtrædelser af lokalplanen, var han ved at sætte sig på halen.

- Jeg er rystet over det, siger han.

Han fortæller, at Varde Bolig Administration gerne vil benytte sig af lokale leverandører i det omfang, det er muligt inden for reglerne for udbud.

- Vi skal til at bygge i Tjæreborg. Der har vi fået nogle andre til det, siger Anders Linde.

JydskeVestkysten har kontaktet ingeniør Jørgen Jensen fra Ingeniørgruppen, der har godt 30 medarbejdere. Han, der er forelagt problematikken, havde ikke tid til at tale om sagen.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce