Annonce
Esbjerg

Efter middag og ekstra overnatning: Nu rammer sparekniven politikerne i Esbjerg

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og resten af økonomiudvalget skal i gang med at finde besparelser på den politiske virksomhed i Esbjerg Kommune. Arkivfoto.

Syv politikere og fire embedsfolk tog en middag og en ekstra overnatning på hotel i Aalborg op til deltagelse i to dages Kommunaløkonomisk Forum forleden. Men nu rammer sparekniven også politikerne. Skal spare 1,1 millioner kroner på den politiske virksomhed i løbet af de kommende fire år.

Esbjerg Kommune: Syv politikere og fire kommunale embedsfolk tog middag med vin til knap 7.900 kroner og en ekstra overnatning på et hotel i Aalborg, da de i sidste uge var deltagere i Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Seminaret, der løber over to dage, indledes sædvanligvis torsdag klokken 09.00 og slutter ved middagstid om fredagen. Imidlertid begav delegationen fra Esbjerg sig - traditionen tro - mod Aalborg allerede onsdag.

Den ekstra overnatning til en pris af 946,80 kroner per person - eller 10.400 kroner alt i alt for de 11 deltagere - suppleres af kilometerpenge til og fra destinationen og to flybilletter fra København til Aalborg til to socialdemokraterne, gruppeformand og udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen, og Plan & Miljøudvalgsformand Karen Sandrini, der begge havde været til møde i København og efterfølgende fløj direkte til KØF onsdag eftermiddag. Flyveturen kostede 2.188 kroner per billet.

Fraregnet kilometerpenge, der under alle omstændigheder går til deltagelse i den slags arrangementer, har politikere altså tilsyneladende brugt små 20.000 kroner ud over, hvad der var absolut nødvendigt for at deltage KØF, der uden sammenligning går for at være det absolut vigtigste topmøde i regi af Kommunernes Landsforening.

Annonce

Budgettet

Den politiske organisation for Esbjerg Kommune har - i lighed med andre kommunale områder - sit eget budget. For 2019 ligger budgettet på cirka 18,5 millioner kroner, i 2020 på godt 15 millioner kroner, i 2021 på cirka 17,6 millioner kroner og i 2022 på 17,6.

Der er lagt en besparelse ind over årene på i alt godt 1,1 millioner kroner. I år skal politikerne spare 210.000 kroner, næste år 343.000 kroner, i 2021 godt 273.000 kroner og i 2022 knap 287.000 kroner.

Budgettet til politisk virksomhed dækker:

Tilskud til politiske partier (partistøtteloven), tilskud til lokalråd, puljer til lokale projekter, landdistrikts-koordinator og landdistriktspolitik, borgerrådgiveren, byrådets vederlag, tidsskrifter, kørsel, møder, rejser og repræsentation, økonomiudvalg - møder med videre, § 17 styk 4-udvalget, Beredskabskommissionen, Klageråd, Bevillingsnævn, Huslejenævnet/Beboerklagenævnet, Afholdelse af folketingsvalg, EU-valg, folkeafstemninger og kommunalvalg.

Vigtigt møde

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), hvorfor skal I ikke spare, når eksempelvis alle kommunale institutioner skærer ned?

- Jamen, det skal vi også. Den henholdsvis én og to procents effektivisering i 2019 og 2020, der er lagt ind over alle kommunale områder, er også lagt på det politiske niveau. Den ekstra overnatning i Aalborg kan være en af de ting, der spares væk fremover. At der var en ekstra overnatning i forbindelse med KØF, hænger sammen med, at hotellet var booket mange måneder i forvejen, siger Jesper Frost Rasmussen, der deltog i KØF sammen med John Snedker (S), Søren Heide Lambertsen (S), Karen Sandrini (S), Diana Mose Olsen (SF), Sarah Nørris (EL), Jakob Lose (V), kommunaldirektør Rikke Vestergaard, økonomichef Eddie Dydensborg og to menige medarbejdere fra kommunens økonomiafdeling.

Du siger "kan være", at det spares væk - det er ikke sikkert?

- Vi har ikke haft drøftelsen endnu af, hvad vi vil skære væk fra budgettet for den politiske virksomhed. Vi skal spare omkring 1,1 millioner kroner, men der er jo forskellige synspunkter blandt partierne på, hvad der kan undværes. I forhold til den ekstra overnatning op til KØF har argumentationen været, at man skal ret tidligt afsted fra Esbjerg, hvis man skal stå klar i Aalborg Kongres & Kultur Center samme morgen klokken senest 09.00. Og hvis det betyder, at man er for træt til at få noget ud af konferencen efter klokken 15.00, ser det måske ikke et smart sted at spare. Det er det absolut vigtigste møde om kommunal økonomi, der er, og der deltager omkring 1.500 repræsentanter for landets 98 kommuner, siger borgmesteren.

Tre retter

Delegationen fra Esbjerg overnattede på Hotel Comwell Hvide Hus i Aalborg, mens aftensmaden onsdag blev indtaget på pizzarestaurant San Giovanni. Deltagerne fik en tre retters menu og vin til maden og gik derfra de 500-600 meter tilbage til hotellet.

Henrik Vallø (Borgerlisten), May-Britt Andrea Andersen (K) og Olfert Krog (DF) var forhindrede i at deltage i KØF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce