Annonce
Erhverv

Efter mindre end tre måneder flytter ny forretning: - Det går godt. Rigtig godt.

Til maj flytter Pia Sørensen sin nye forretning tættere på Torvet i Tønder. Her får hun over dobbelt så meget plads til flere lingeri-mærker - også de lidt mere eksklusive, der er efterspørgsel efter. Foto: Martin Franciere
I efterårsferien slog Pia Sørensen døren op til sin nye lingeriforretning, Secrets, i Østergade i Tønder. Allerede nu kan man leje selvsamme lokaler fra den 1. maj, for hun flytter butikken tættere på Torvet.

TØNDER: Rygtet har gået i Tønder gennem nogle dage. Lingeributikken Secrets, der holder til i Østergade, lejes ud fra 1. maj - så er det nok fordi, butikken lukker. Men nej, den lukker ikke.

Faktisk ville det være tåbeligt, for det går ganske og aldeles forrygende, lyder meldingen fra ejeren Pia Sørensen.

- Det går godt. Rigtig godt. Jesper (Pia Sørensens mand, red.) er glad, og så er jeg glad. Jeg har tænkt mig at blive ved, til jeg bliver pensionist, konstaterer Pia Sørensen, der har oplevet en ganske god interesse for de bløde varer på bøjlerne i butikken.

Annonce

Faktisk har interessen været så stor, at hun nu tager konsekvensen og flytter over på den anden side af gaden og tættere på Torvet til dér, hvor Tønder Sko i dag holder ophørsudsalg. Her får Pia Sørensen op mod dobbelt så meget plads at boltre sig på.

Eksklusive mærker

Hun har blandt andet fundet ud af, at efterspørgslen efter specialvarer er større end hun overhovedet havde kunnet forestille sig. Det er blandt andet til cancer-kvinder, der efterspørger lingeri, som tager hensyn til brandmærker efter strålebehandling og har plads til proteser. Det gælder også lingeri til vordende mødre og til ældre kvinder, der helst vil have bomuld tæt på kroppen.

Jeg har tænkt mig at blive ved, til jeg bliver pensionist.

Pia Sørensen, ejer af lingeriforretningen Secrets, som flytter adresse til maj

Indtil videre har Pia Sørensen lyttet til de specielle ønsker, men pladsen har været for trang til at tage yderligere varer ind. Men med den nye beliggenhed ændres der på det. Desuden får hun de lidt mere eksklusive mærker, som hun i starten fravalgte, fordi hun ikke troede, at der ville være efterspørgsel efter dem. Også her er hun blevet klogere.

Pia Sørensen åbnede lingeributikken Secrets i Østergade i efterårsferien, men lokalet er for småt til, at hun kan have alle de mærker og specialvarer, som kunderne efterspørger. Derfor flytter hun tættere på Torvet i den nuværende Tønder Sko. Foto: Martin Franciere

- Jeg troede, at mærker som Marie Jo, Primadonna, Mey og Wolford, var for dyre. Men kunderne spørger efter dem, siger den 50-årige butiksejer, som glæder sig til at flytte ind i de nyrenoverede lokaler.

Annonce

Døtrene lokkede

Det var egentlig parrets to døtre, der lokkede forældrene fra Sjælland til Tønderområdet. At de præcis havner her er naturligvis ikke helt tilfældigt. Pia Sørensen mor, Anne Knudsen, stammer fra Gasse Højer, og hun flyttede til København i slutningen af 60'erne for at læse til sygeplejerske. Hun blev hængende, og da faren aldrig var inde i billedet, gik alle ferieturene til morforældrene i Gasse og Skærbæk.

- I rigtig mange år tilbragte jeg mine ferier her. Jeg har mange gode minder med fætre og kusiner, onkler og tanter og ikke mindst mine morforældre. Vi har også taget vores børn med hertil, og i julen 2019 fortalte de os, at nu ville de flytte til Tønder, har Pia Sørensen tidligere fortalt til JydskeVestkysten.

Nu erkender hun, at tiden er moden til at rykke ind i større rammer.

- Det griber om sig, men samtidig er det fantastisk, siger Pia Sørensen, der er ovenud glad for den modtagelse hun og forretningen har fået.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Tønder For abonnenter

DF-lokalformand i ny kampagnevideo: - Tyskerne er kommet til magten i Tønder

Haderslev For abonnenter

Derfor kan det være Lidl, der er på vej til Haderslev: "Det er en attraktiv by med gode med udviklingsmuligheder"

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce