Annonce
Esbjerg

Efter mistillid: Jakob May melder sig ud af Socialdemokratiet

Jakob May tager et eventuelt mistillidsvotum i forkøbet og melder sig ud af Socialdemokratiet. Arkivfoto

Medlem af kredsbestyrelsen i Socialdemokratiet Esbjerg, Jakob May, melder sig ud af Socialdemokratiet og skyder samtidig med skarpt.

Esbjerg: Aldrig har Jakob May følt sig så meget som socialdemokrat. Alligevel har det markante kredsbestyrelsesmedlem egenhændigt valgt at melde sig ud af Danmarks største parti. Fredag valgte Jakob May nemlig at imødegå den mistillidserklæring, som partimedlem Kenn Schell Andersen har bedt Esbjerg Partiforening om at tage stilling til på en generalforsamling mandag.

Beskeden om udmeldelsen af partiet er sendt til Poul Erik Hansen, formand for Esbjerg partiforening, Kian Soleimann, formand for kredsbestyrelsen, og Socialdemokratiets partikontor i København. Under overskriften " Døden skal have er årsag, og den skal åbenbart hedde Jakob May", motiverer Jakob May sin beslutning, ligesom han analyserer, hvorfor partiet ikke lykkedes med at vinde Venstre borgmesterposten i Esbjerg Kommune. (Læs hele Jakob Mays skrivelse andetsteds i sektionen).

"Jeg har fået oplyst, at der er stillet forslag om udelukkelse af mig fra Socialdemokratiet. Jeg har læst "mistillidsvotummet", og finder det både udokumenteret, usagligt og fejlagtigt. Begrundelsen for udelukkelsen hviler på mine udtalelser til pressen under den netop overståede kommunevalgkamp, hvor det ikke lykkedes for borgmesterkandidat John Snedker at fravriste Venstre kæden og ikke lykkedes for partiformand Poul-Erik Hansen blive valgt, trods en femteplads på listen."

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har været enig i strategien, og jeg har heller ikke været enig i forhold til valget af spidskandidat. Dette har jeg internt ikke lagt skjul på, men da urafstemningen var overstået rettede jeg ind", hedder det blandt andet i Mays mail.

Sagen kort


  • I oktober oplyste flere kilder til avisen, at Jakob May havde forsøgt at komme igennem med sin kritik og appel om at korrigere kursen i forbindelse med flere "møgsager", inden vælgerne gik til stemmeurnerne. Hans ord faldt dog på stenet grund internt i partiet. Efterfølgende bekræftede han i JydskeVestkysten sin kritik.
  • Jakob May var blandt andet imod højt byggeri i Esbjergs historiske bymidte generelt, dels mod Ungdomsbos høje byggeri på Museumspladsen, ligesom han kritiserede, at byrådskandidat Poul-Erik Hansen (S) samtidig med sit kandidatur også er formand for Arbejdernes Boligforening, der samarbejder med partiets yndlings-aversion Det Faglige Hus om boligprojektet Teglværkskvarteret i Østerbyen.
  • Efter valget udtalte May til avisen, at han mente, at valget burde kalde til selvransagelse i partiet, og at borgmesterkandidat John Snedker ikke burde være i front for partiet for fjerde gang ved næste valg.

Vender tilbage

Og videre skriver han, at partiet i Esbjerg bør lave en grundig analyse af både valgkamp og ledelse i partiet, og det skal have en chance, næste gang der er valg.

"Desværre lader det til, at man i stedet har valgt at lede efter syndebukke. Endnu engang. Det er som altid den lokale presse, og denne gang så også undertegnede, som må bære ansvaret for en organisations udygtige ledelse og valgnederlag.

"Der er intet overraskende i denne tilgang. Den er klassisk magthaverisk og nærmest et udtryk for et uomgængeligt reaktionsmønster hos inkompetente mennesker, der får magt og gerne vil fastholde denne. Hvis man ikke får denne kultur ændret, så kan Venstre og resten af det borgerlige Esbjerg tage det ganske roligt op til næste valgt. De vil fortsat have magten i mange år frem.

"Det at skyde postbuddet vil være en træls proces for både mig og partiet. Jeg tager på mig at skabe så megen ro som muligt til det kommende misregimente, og jeg melder mig derfor ud per. dags dato", skiver Jakob May og mere end antyder med et "Hasta la vista. I'll be back", at han på et tidspunkt igen vil søge medlemskab i partiet.

Jakob May sagde forleden i JydskeVestkysten, at han var overbevist om, at hans eksklusion af partiet var tilrettelagt og aftalt. Poul Erik Hansen, formand for Esbjerg partiforening, siger imidlertid i en kort kommentar, at han beklager Jakob Mays udmeldelse.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

100-årig fødselar er selskabspapegøje og modstandskvinde: - Jeg kunne godt ønske mig et par år mere at leve i

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Haderslev For abonnenter

Gangsterrapper afpressede ung kvinde med nøgenfotos og røvede ATV fra barn: Det kostede ham den tredje behandlingsdom

Kultur

Masser af mennesker til Folkemøde lørdag

Billund

Færre tvangsfjernelser og ind med specialklassen igen: To byrådskandidater vil have fuld fokus på udsatte familier

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-træner fyldt med stolthed efter heroisk fight: Jeg synes virkelig, at alle byder ind

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Kolding For abonnenter

67-årige Birgit Lund er frivillig leder på værested: Mange synes måske, det er lidt pinligt at komme her

Team Esbjerg For abonnenter

Drama til allersidste sekund: Amputeret Team Esbjerg-hold slider sig til et enkelt point i Ungarn

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Annonce