Annonce
Tønder

Efter politisk møde: Forældre inviteres til møde om tilskud til børnepasning

Kim Printz Ringbæk (S) er klar til at mødes med forældre, der ønsker et tilskud til pasning af egne børn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Lokale forældre ønsker tilskud til pasning af egne børn. Børn- og skoleudvalget ønsker yderligere oplysninger, og forældre inviteres til et møde.
Annonce

Tønder: I denne uge så børn- og skoleudvalget på sagen, hvor lokale forældre har efterspurgt tilskud til pasning af egne børn. Politikerne fik en orientering af forvaltningen og drøftede forældrenes ønske.

- Vi er blevet enige om i udvalget, at vi inviterer dem ind til en snak. Sådan så jeg kan få en snak med dem sammen med nogle fra forvaltningen. Det var det, der var stemning for, fortæller formand for børn- og skoleudvalget, Kim Printz Ringbæk (S).

Politikerne ønsker samtidig, at forvaltningen skaffer flere oplysninger forud for næste udvalgsmøde, hvor det så er meningen, at politikerne igen skal drøfte emnet.  De ønsker blandt andet en nærmere beskrivelse af, hvad en ordning med tilskud til pasning af egne børn vil betyde for dagtilbudsområdet - vil små institutioner for eksempel kunne komme til at betale en for høj pris.

Udvalget vil også gerne have undersøgt muligheden for en forsøgsordning, høre om erfaringer fra andre kommuner og vide hvordan en ordning kan skrues sammen.

Tilskuddet må maksimalt svare til 85 procent af den udgift, kommunen ville have til en institutionsplads til det berørte barn.  Mindre er okay.

- Der kunne man godt sige, at vi kunne lave en anden procentsats. Og der vil vi godt have nogle forskellige scenarier, sådan så vi har lidt mere at vurdere ud fra, fortæller Kim Printz Ringbæk.

Annonce

Hvor mange?

Han har fået flere henvendelser fra forældre, der ønsker tilskuddet til pasning af egne børn indført i Tønder Kommune, og de vil nu blive inviteret til et møde - formentlig inden næste udvalgsmøde.

- I første omgang vil jeg gerne høre på, hvad er deres motivation til gerne at ville passe deres børn hjemme. Og så vil jeg gerne også sørge for, at de også får en forståelse af, hvad betyder det for dem som familie og som person, at man siger ja til det her, fortæller han.

- Så vil jeg selvfølgelig også gerne høre, hvis de har en eller anden forestilling om, hvor mange børn drejer det her sig om, fordi det er der ingen, der rigtig kan komme med et svar på, fortæller udvalgsformanden.


Vi er blevet enige om i udvalget, at vi inviterer dem ind til en snak. Sådan så jeg kan få en snak med dem sammen med nogle fra forvaltningen. Det var det, der var stemning for.

Kim Printz Ringbæk (S), formand for børn- og skoleudvalget
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

SDU tilknytter skotsk professor

Debat

Vi skal sikre det frie ord meget bedre

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Sønderborg

Privatskole vil udvide for 53 millioner - men det bliver uden kommunale kroner i garanti

Team Esbjerg For abonnenter

Norske Team Esbjerg-spillere i drillehumør: Vi håber ikke, at Jesper bliver alt for ked af det

Regionalt

Trods fald flere steder: Syv ud af ti kommuner i landsdelen er stadig over kritisk coronagrænse

Annonce