Annonce
Esbjerg

Efter skuffende beslutning om jurauddannelse i Esbjerg: Politikere holder fast i drømmen

Pia Olsen Dyhr (SF) har gennem lang tid argumenteret for, at jurauddannelsen skulle til Esbjerg. Alligevel var det ikke på tapetet, da regeringen torsdag præsenterede en lang række nye uddannelser i Danmark. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Da SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr tilbage i februar tilkendegav, at hun ville kæmpe for at få den prestigefulde jurauddannelse til Esbjerg, skabte det stor glæde og forventning i byen. Med regeringens udmelding torsdag blev forventning dog vendt til skuffelse: Jura kommer ikke til Esbjerg. Men flere politikere holder fast i, at ideen er god.
Annonce

Esbjerg: Torsdag blev der sat et midlertidigt punktum for mange måneders spekulationer om hvorvidt der skal etableres en ny og prestigefuld uddannelse i Esbjerg.

Trods store lokale forhåbninger og politisk opbakning fra flere af partierne på Christiansborg ligger det nu fast, at jura-uddannelsen ikke kommer til Esbjerg. Det er den nedslående konklusion efter Uddannelsesministeriet torsdag præsenterede en plan for 41 nye uddannelser i Danmark.

Det så ellers lovende ud, da SF’s formand Pia Olsen Dyhr den 19. februar slog fast, at hun ville arbejde hårdt for at få uddannelsen til Esbjerg. Dengang lød det blandt andet:

- Vi skal sikre bosætning uden for de store byer, og derfor må vi sørge for, at de unge kan se en fremtid for sig, der hvor de er vokset op. Nu er arbejdspladserne på vej. Vi må sørge for, at uddannelsesmulighederne også er til stede for de unge, der har lyst til at blive boende.

Siden har flere partier i oppositionen tilkendegivet, at de bakker op om den idé, mens uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke har givet et klart svar.

Annonce

Tager det op igen

Esbjergs forhåbninger om en ny, stor uddannelse i byen har dog siden sommer hængt i en tynd tråd, og Syddansk Universitet har ifølge regeringen slet ikke ansøgt om at få uddannelsen til byen. Det hænger, som avisen tidligere har beskrevet, sammen med, at man fra SDU’s side har ønsket tilsagn om økonomisk støtte. Noget, ministeriet ikke har imødekommet.

Og netop derfor er de store uddannelsesdrømme skudt til hjørne for nu. SDU søgte aldrig om jura-uddannelsen.


Når nu arbejdspladserne er på vej til Esbjerg med de nye statslige institutionerne, så er det helt oplagt at sørger for, at uddannelsesmulighederne følger med. De to ting hænger jo sammen, hvis vi skal sikre bosætning uden for de største byer

Pia Olsen Dyhr, formand for SF


Selv om Pia Olsen Dyhrs eget parti er en del af aftalen, forsikrer hun i en mail til JydskeVestkysten, at SF fortsat vil kæmpe for en jurauddannelse i Esbjerg.

- Til foråret skal vi forhandle om decentrale uddannelser, og der tager vi det op igen. Vi kæmpede virkelig for det også i finanslovsforhandlingerne, men der var desværre ikke opbakning til det blandt de andre partier ved forhandlingsbordet, lyder det blandt andet.

Annonce

Slut med skåltaler

Partiformanden slår fast, at det kun giver mening, at der kan ansættes folk, som allerede bor lokalt i stedet for at skulle hente folk fra de store universitetsbyer.

- Når nu arbejdspladserne er på vej til Esbjerg med de nye statslige institutioner, så er det helt oplagt at sørger for, at uddannelsesmulighederne følger med. De to ting hænger jo sammen, hvis vi skal sikre bosætning uden for de største byer, skriver Pia Olsen Dyhr (SF).

Uddannelses- og forskningsordfører hos Venstre, Ulla Tørnæs, har gennem lang tid været fortaler for, at jurauddannelsen skulle til Esbjerg. Derfor er hun også skuffet over, at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor vil hun og hendes parti stille det som et ændringsforslag, når der skal stemmes i folketingssalen inden jul.

- Der mangler over hundrede jurister i Esbjerg. Det er skidt for erhvervslivet og de offentlige arbejdspladser, der mangler kompetencen. De 15,8 millioner kroner årligt vil hurtigt blive tjent ind igen i form af personskatter og vækst i erhvervslivet. Skåltalernes tid må være slut – nu er det tid til handling, lyder det i en skriftlig kommentar fra Ulla Tørnæs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce