Annonce
Kolding

Efter slagsmål mellem unge og medarbejdere ved nyt atletikanlæg: Arbejdet med at etablere atletikstadion er gået helt i stå

Midt i arbejdet med at lægge gummibelægning på løbebanen på det nye atletikanlæg i Seest idrætspark har de tjekkiske arbejdere forladt stedet. Det skete forleden, efter at der i weekenden opstod håndgemæng mellem arbejderne og formentlig nogle unge festende. Politiet har modtaget en anmeldelse om hærværk mod arbejdernes beboelsesvogn, og de forsøger at man forsøger at komme i kontakt med arbejderne for at høre mere til slagsmålet. Da JydskeVestkysten besøgte anlægget onsdag formiddag, var der ikke skyggen af medarbejdere at se. Foto: Lotte Højstrøm
Arbejdet med at anlægge et helt nyt atletikstadion i Seest har stået stille siden midt i weekenden. Det sker efter et slagsmål i weekenden mellem de arbejdere, som er ved at etablere atletikanlægget, og nogle unge. Politiet har også modtaget anmeldelse om hærværk mod arbejdernes beboelsesvogn.

Kolding: Arbejdet med at etablere et helt nyt atletikanlæg ved Seest Idrætspark skulle egentlig have været i fuld gang netop nu, hvor de arbejdere, som står for arbejdet, blandt andet var nået til at lægge gummi på løbebanen.

Men i de seneste dage har alt arbejde med atletikanlægget stået fuldstændig stille, og de tjekkiske arbejdere, der varetager opgaven, er forsvundet. Ikke fordi de ikke gider at tage sig af arbejdet mere, men de har stoppet deres arbejde efter, at der natten mellem fredag og lørdag i den forgangne weekend opstod tumult ved atletikanlægget.

Ifølge vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi Finn Ellesgaard har politiet fået en anmeldelse om hærværk mod den beboelsesvogn, som de tjekkiske arbejdere overnatter i. Anmeldelsen er kommet fra det danske firma, som har hyret medarbejderne.

Annonce

Desuden har han også hørt, at der skulle have været slagsmål i weekenden. Det samme har Paul Frandsen, der er chef for service og drift af Kolding Kommunes fritids- og idrætsanlæg. Der er dog ikke kommet nogen anmeldelse om vold, og Finn Ellesgaard fortæller, at man hos politiet er ved at undersøge sagen og forsøger at kontakte de tjekkiske arbejdere for at høre mere om slagsmålet.

Paul Frandsen oplyser, at han har fået at vide, at der har været håndgemæng natten mellem fredag og lørdag mellem arbejderne og formentlig nogle unge mennesker. Beskeden fik han lørdag morgen af virksomheden, som har fået opgaven med at etablere atletikanlægget.

Forlod pladsen

Efter tumulten har arbejderne forladt pladsen - ifølge Paul Frandsens oplysninger vistnok foreløbig indtil onsdag i denne uge, hvor deres pladsformand angiveligt skulle vende tilbage, efter at han har været i Tjekkiet i nogle dage på privat ferie.

Paul Frandsen håber, at arbejdet går i gang igen så hurtigt som muligt, da resten af den sorte gummibelægning og dernæst den røde belægning over denne skal lægges, mens der er tørvejr.

Episoden ved Seest Idrætspark kommer kun to en halv måneder efter, at det helt nybyggede trailcenter ved siden af atletikanlægget blev udsat for hærværk af unge, der i weekenderne samledes for at feste i området. Naboer i området var ude for, at de unge larmede så meget flere gange, at politiet måtte tilkaldes for at sørge for ro.

Kolding Kommune hyrede herefter et vagtværn, der runderer i området i weekenderne.

Det er planen, at det nye atletikanlæg skal stå klar til brug i slutningen af august, oplyser Paul Frandsen.

Annonce
Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lokal politiker fik Hyballa-banner flået ned af kontrollører: - Min grænse går, når træneren bliver beskyldt for vold

Varde For abonnenter

Mangeårig redder og tillidsmand om fartbøder til frivillige: Vi taber hver eneste gang

Tønder

Bingo: Vognmand investerer massivt i fremtiden

Erhverv For abonnenter

Is skal smage af meget, mener ismageren: Laver is med smag af øl og rosé

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Haderslev

Efter oversvømmede gader: Nu advarer politiet - 'får du feber, skal du kontakte læge'

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Sønderborg For abonnenter

Brødre med succes: Omsætning i korn- og foderstofselskab er vokset eksplosivt med dem i spidsen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Erhverv

Nystartet firma med gaderacer har solgt fire biler: - Vi går efter en slutspurt efter sommeren

Annonce