Annonce
112

Efter større eftersøgning: 13-årig fundet i god behold

Den 13-årige Anne, der siden mandag har været forsvundet, er blevet fundet igen i god behold i Odense, oplyser Fyns Politi. Arkivfoto: Michael Bager
13-årige Anne, som har været eftersøgt siden mandag, er fundet igen i Odense.
Annonce

Den 13-årige Anne, der siden mandag har været forsvundet, er blevet fundet igen i god behold i Odense. Det oplyser Fyns Politi.

Pigen forlod sin behandling ved regionens børne- og ungdomspsykiatri i Odense klokken 7 mandag morgen på eget initiativ, og Fyns Politi har siden søgt intensivt efter hende med både droner, hundepatruljer, beredskabet, og efterforskningspersonale.

Politiet har blandt andet søgt efter pigen i Tusindårsskoven, langs med Odense Å og langs jernbanesporene i Odense. Eftersøgningen har foregået både mandag aften og natten til tirsdag. Ifølge Fyns Politis oplysninger blev den 13-årige fundet af en borger, som bor tæt på OUH, og som havde set efterlysningen i medierne. Politiet opererede en overgang med en teori om, at pigen kunne være søgt mod Sønderjylland, som hun kommer fra.

De pårørende er underrettet og er sammen med hende nu. Fyns Politi takker for de mange tip, man har fået i sagen, men har ikke yderligere at fortælle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce