Annonce
Sønderborg

Efter storbrand: Brandhærget bygning er ved at blive fjernet

I weekenden blev vinduerne fjernet i den udbrændte bygning og tirsdag formiddag, var der ikke meget tilbage af bygningen. Foto: Kaspar Hvid
Efter storbranden på Perlegade i februar er man nu gået i gang med at fjerne den brandhærgede bygning.
Annonce

Sønderborg: Den brandhærgede bygning i centrum af Sønderborg, som førhen husede tøjforretningen LY Copenhagen og burgerrestauranten Lazy Dog er ved at blive fjernet.

Allerede i slutningen af februar søgte bygningens ejer, familien Thordsen, om tilladelse, til at rive bygningen ned, da det havde vist sig, at det ikke var muligt at redde den historiske bygning i Citykrydset.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra familien Thordsen om, hvornår man forventer, at arbejdet med at fjerne bygningen er færdigt.

Tilladelsen til at rive bygningen ned blev givet i begyndelsen af april, og det var et enigt teknik og miljøudvalg, som stod bag beslutningen.

- Vi har haft en god og konstruktiv snak i udvalget. Det er jo ikke en hvilken som helst bygning. Men når den ikke står til at redde, må vi videre. Samtidig opfordrer vi ejerne til hurtigst muligt at gå i gang med nedrivning og opførelse af noget ny. Det kan blive et lyspunkt i bymidten og være med til at holde hjulene i gang i de her svære tider, sagde udvalgsformand, Aase Nyegaard (Fælleslisten), da man besluttede at rive bygningen ned.

Brandtomten har stået siden februar, hvor bygningen blev raseret af en storbrand, som begyndte i burgerforretningen Lazy Dog, da der gik ild i en frituregryde.

Annonce

Kan dateres til 1500 tallet

Bygningen var blandt de ældste i Sønderborg Kommune, og den kan blandt andet dateres helt tilbage til 1500-tallet. Det er også noget, som Museum Sønderjylland gjorde opmærksom på i et høringssvar, før udvalget skulle diskutere en eventuel nedrivningstilladelse.


Vi har haft en god og konstruktiv snak i udvalget. Det er jo ikke en hvilken som helst bygning. Men når den ikke står til at redde, må vi videre.

Aase Nyegaard


- Grunden, hvor ejendommen ligger, er en del af det i 2004 af Kulturministeriet udpegede kulturarvsareal af national betydning, der omfatter den middelalderlige bykerne i Sønderborg. På den baggrund vurderer museet, at der er høj risiko for at støde på væsentlige, jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde under fortovsniveau, herunder også nedrivninger, inden for projektområdet, skrev Museum Sønderjylland i et høringssvar.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra familien Thordsen om, hvad der skal ske med grunden, hvor den udbrændte bygning lå. Da teknik- og miljøudvalget besluttede, at bygningen måtte rives ned fik udvalget ført til referat, at nyt byggeri skal fremstå lødigt og indpasses i den omkringliggende arkitektur og bymiljø.

Tirsdag var der flere, som kiggede på det, der engang var en stor bygning i centrum af Sønderborg. Foto: Kaspar Hvid
Bygningen begyndte at brænde d. 3. februar, og det var en brand, som tvang flere butikker til at lukke på grund af den kraftige røgudvikling. Foto: Kaspar Hvid
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce