Annonce
Børkop

Efter storbrand i industribygning: Efterslukningsarbejde fortsætter hele onsdag

Der var ild i fire store haller, som alle er brændt helt ned. Foto: LocalEyes
Op mod 60 brandfolk har været i gang med efterslukningsarbejde natten til onsdag. Arbejdet forventes at fortsætte resten af dagen.

Efterslukningsarbejdet efter storbranden hos virksomheden Schou i Børkop har været i gang hele natten til onsdag, og arbejdet fortsætter resten af dagen.

Det fortæller vagthavende indsatsleder hos TrekantBrand, Per Møller Jensen onsdag morgen.

- Det har været et større efterslukningsarbejde, og vi har haft 40-60 mand herude hele natten, siger Per Møller Jensen, der selv har været ved branden siden midnat.

Politi og brandvæsen blev kaldt ud til branden hos virksomheden Schou - det tidligere HP Schou og HP Værktøj - kort før klokken 15 tirsdag.

Der var ild i fire store haller, som indeholdt meget forskelligt materiale.

- Der var ild i fire store haller, som alle er brændt helt ned. De indeholdt en god gang blandingsgods - alt fra havestole til isenkram og værktøj, og det betyder, at der har været mange forskellige produkter, vi har skullet slukke, siger indsatslederen.

Branden i industrihallerne udviklede en voldsom røgsøjle, som blandt andet kunne ses fra Hedensted, Middelfart, Fredericia og flere steder i Sydjylland.

Onsdag morgen er meldingen, at der stadig er røgudvikling fra branden:

- Der er stadig røgudvikling, men det er ingenting sammenlignet med i går, siger Per Møller Jensen, og forsikrer, at der ikke er noget at være nervøs for, så længe man ikke opholder sig direkte i røgsøjlen.

Klokken 18 tirsdag aften meldte TrekantBrand, at branden var under kontrol, men at der fortsat ventede et større slukningsarbejde. Resten af aftenen og natten til onsdag har efterslukningsarbejdet været i gang, og onsdag morgen forventer indsatsleder Per Møller Jensen, at slukningsarbejdet fortsætter resten af dagen.

- Vi forventer at være herude resten af dagen, siger han.

Han kan endnu ikke sige noget om brandårsagen.

Annonce
onsdag morgen forventer indsatsleder Per Møller Jensen, at slukningsarbejdet fortsætter resten af dagen. Foto: LocalEyes
72 mand har været i gang med at slukke den voldsomme brand i Børkop. Foto: Jørgen Flindt
Branden fik mange til at komme forbi Industrivej. Billedet her er taget, før politiet fik spærret af. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce