Annonce
Tønder

Efter storbrand: Politiet indstiller efterforskning

Slukningsarbejdet i staldbygningen i Randerup stod i sidste uge på i næsten 16 timer. Foto: Jacob Mouritsen
Den voldsomme brand i en stald ved Randerup, der kostede omkring 50 kreaturer livet fredag den 24. juli,  startede i noget hø. Politiet foretager sig ikke yderligere i sagen.
Annonce

RANDERUP: En uge efter den voldsomme brand i en staldbygning i Randerup indstiller politiet nu den videre efterforskning uden at være kommet helt til bunds i sagen.

- Vi har konstateret, at branden er startet i noget hø. Og vi har konstateret, at der ikke er anvendt brændbare væsker. På det grundlag indstiller vi efterforskningen, forklarer politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Thomas Berg.

Annonce

50 døde dyr

Branden på adressen Lunde 9 udbrød natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Alarmen lød klokken 22.45, og brandfolk fra flere lokale værn blev tilkaldt. Det var forbipasserende, der havde opdaget, at der stod røg ud af staldbygningen, hvor der befandt sig omkring 130 kreaturer og kalve. På et tidspunkt slog meterhøje flammer gennem taget.

De brændende og rygende bigballer blev kørt ud på åben mark, hvor de under kontrollerede forhold fik lov til at brænde ud. Foto: Flemming Andersen

Gårdejer Kresten Hansen, der først gennem et telefonopkald fra politiet blev opmærksom på, at der var ild på ejendommen, nåede at åbne staldens porte, så hovedparten af dyrene kunne slippe fri. Men  omkring 50  dyr omkom i flammerne eller blev efterfølgende aflivet af en tilkaldt dyrlæge.


Vi har konstateret, at branden er startet i noget hø. Og vi har konstateret, at der ikke er anvendt brændbare væsker. På det grundlag indstiller vi efterforskningen.

Thomas Berg, politikommissær, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sønderborg


20 minutter før branden blev opdaget, havde Kresten Hansen ellers været ude på gårdspladsen, hvor alt synede trygt og godt.

- Det er gået rigtigt stærkt, konstaterede gårdejeren, der var stærkt påvirket af situationen, da JydskeVestkysten talte med ham i timerne efter branden.

Annonce

16 timer

Slukningsarbejdet stod på i næsten 16 timer og var først afsluttet ud på eftermiddagen. Blandt andet blev et større antal brændende og stærkt rygende bigballer kørt ud på åben mark. Da branden brød ud, befandt der sig ud over dyrene også mellem 200 og 300 bigballer i stalden.

Annonce

Hærget af branden

Netop Randerup- og Mjolden-området var for år tilbage ramt af en del store brande. Den uhyggelige serie med over 10 tilfælde stoppede først, da en dengang 36-årig mand fra lokalområdet blev anholdt og efterfølgende i 2014 blev dømt for otte tilfælde af brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder.

Ved den aktuelle brand er der dog ikke noget, der tyder på brandstiftelse.

Stalden udbrændte, men brand- og beredskabsfolkene forhindrede blandt andet, at flammerne bredte sig til ejendommens øvrige bygninger. Foto: Jacob Mouritsen

Manden fik dengang fire års fængsel for brande, hvor det både var gået ud over ejendomme, en købmandsgård, stald- og ladebygninger samt store oplagringer af bigballer på åben mark. De samlede skader blev i de tilfælde opgjort til 8-10 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce