Annonce
Sydjylland

Efter store oversvømmelser: Nu vil DMI stramme op på kommunikationen

Sommerhusområdet Moshuse ved Sønder Stenderup i Kolding Kommune var onsdag næsten fuldstændigt forsvundet under de store oversvømmelser. Dronefotos: Michael E. Olsen, DTM TAG, Kolding

Onsdag og torsdag lød det fra flere sider, at DMI havde ramt forkert med deres varslinger om de store vandstandsstigninger i blandt andet Syd- og Sønderjylland. Men ifølge DMI har beredskab og befolkning fejlagtigt set på prognoser i stedet for varslinger, og derfor vil DMI nu forbedre sin kommunikation.

Oversvømmelser: Prognoserne fra DMI holdt langt fra stik, da store dele af Syd- og Sønderjylland onsdag blev ramt af oversvømmelser. Derfor kom det også bag på mange - både blandt beredskab og befolkning, at oversvømmelserne blev så store, som de gjorde. Blandt andet steg vandstanden med 166 centimeter i Aabenraa og 159 centimeter i Kolding.

Men de store vandmasser burde ikke være kommet som en overraskelse, for i farlige vejrsituationer skal man nemlig altid lytte til DMI's varslinger og ikke prognoser, fortæller direktør for DMI, Marianne Thyrring.

- Når vejret udvikler sig voldsomt, kan prognoserne aldrig stå alene. Det bør beredskabet også vide. Og faktisk sad vores varslinger lige i skabet, siger hun og tilføjer, at varslingerne for vandsstandsstigningerne dog ramte lidt under i Roskilde og Bagenkop.

Progonoser fra DMI genereres automatisk, hvorimod varslinger, der er baseret på prognoserne, justeres af meteorologer på baggrund af erfaring, faglig viden og lokalt kendskab.

Annonce

DMI's vandstandsvarslinger i Syd- og Sønderjylland

Varsel for Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg: Den 1. januar kl. 00.38: 120-160 cm.

Den 2. januar kl. 08:28: 140-160 cm.

Den 2. januar kl. 14:06: 150-175 cm.

Lokale målinger af vandstande:

Kolding kl. 16.00: 159 cm.

Haderslev kl. 15.20: 150 cm.

Aabenraa kl. 14.50: 166 cm.

Sønderborg kl. 14.40: 162 cm.

Kilde: DMI

Der må ikke være tvivl

Fra blandt andet TrekantBrand lød det onsdag, at beredskabet lykkedes med at håndtere de store vandmængder hele dagen - men at det skete på trods at et forkert varsel fra DMI. Her var der dog heller ikke tale om et varsel.

I en pressemeddelelse udtaler Marianne Thyrring, at DMI nu vil arbejde på at blive mere skarpe i sin kommunikation om forskellen mellem prognoser og varsler:

- I farlige vejrsituationer skal der ikke være tvivl om, hvilke oplysninger beredskaberne skal forholde sig til, og det skal vi gøre bedre. Det er vigtigt, at vi får gjort helt tydeligt, at borgere og beredskaber skal forholde sig til vores varsler og ikke alene vores prognoser.

Ministeren inddrages

Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen vil på baggrund af onsdagens hændelser og miskommunikationen nu bede energi,- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) se på sagen.

- Jeg vil sende ham et skriftligt spørgsmål, hvor jeg gerne vil vide, om ministeren har tænkt sig at tage nogle initiativer til at sikre, at der vil blive lavet bedre og mere præcise prognoser i fremtiden. For eksempel om det er muligt at forbedre det datamateriale, der ligger til grund for prognoserne, siger Christian Rabjerg Madsen.

Samtidig vil han bede ministeren om en afklaring på, hvad der er gået galt i kommunikationen mellem DMI og beredskaberne i forbindelse med onsdagens oversvømmelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];