Annonce
Esbjerg

Efter street food: La Bamba åbner som restaurant

Luna Michelle Anguita-Mathiesen glæder sig sammen med sin far Luis til at kunne slå dørene op til La Bamba i Kongensgade 7, men de er ikke helt på plads endnu, selv om sombreroen er fundet frem. Privatfoto
Far og datter, Luis og Luna, lader den mexicanske drøm leve videre efter lukningen af Street Food Esbjerg og åbner nu restauranten La Bamba i Kongensgade 7. Det skal være god mad på en uhøjtidelig måde, lover Luna.

Esbjerg: Det mexicanske køkken La Bamba drejede nøglen om sammen med resten af boderne, da Street Food Esbjerg for kort tid siden blev erklæret konkurs, men Luna Michelle Anguita-Mathiesen og hendes far Luis lader den mexicanske drøm leve videre i andre rammer.

Lige nu er de i fuld gang med at male og indrette sig i Kongensgade 7, hvor der tidligere har været blandt andet indisk restaurant, tapas-restaurant og suppekøkken.

- Vores bod i street food har vi egentligt altid betragtet lidt som et springbræt til noget større, og det får vi nu muligheden for i vores egen restaurant. Det bliver i store træk de samme retter som i køkkenet i street food samt lidt nyt, der kommer på menukortet, afslører Luna Michelle Anguita-Mathiesen, der er 21 år.

Annonce
Vi håber, at gæsterne vil føle en hjemlig og afslappet atmosfære i restauranten. Det skal ikke være for højtideligt, og vi vil have maden og menneskerne i restauranten i centrum.

Luna Michelle Anguita-Mathiesen, restaurant La Bamba

Hjemlig atmosfære

Forberedelserne og klargøringen af lokalerne til den nye restaurant er i fuld gang, og Luna Michelle Anguita-Mathiesen håber, at hun og far Luis bliver klar til at slå dørene op allerede til weekenden eller snarest derefter.

- Vi håber, at gæsterne vil føle en hjemlig og afslappet atmosfære i restauranten. Det skal ikke være for højtideligt, og vi vil have maden og menneskerne i restauranten i centrum, lover Luna Michelle Anguita-Mathiesen.

Far Luis er oprindeligt fra Argentina, men han har tidligere drevet en mexicansk restaurant i Danmarksgade, så det er ikke fremmed for far og datter at sætte sombreroen på hovedet og kaste sig over tacos, burritos, flautas, salsa og guacamole og andre mexicanske specialiteter i køkkenet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce