Annonce
Esbjerg

Efter teknisk problem og forhøjet vandstand: Fanøfærgen sejler igen

Sådan så det ud ved Fanøfærgen mandag eftermiddag omkring klokken 14.30. Klokken 17.50 kan gående passagerer igen komme til Fanø. Foto: Flemming Larsen
I første omgang var det kun gående passagerer, der kunne komme med Fanøfærgen. Omkring klokken 19 kunne bilister også komme med, og færgedriften var igen normal.
Annonce

Fanølinjen mellem Esbjerg og Fanø var igen i normal drift mandag aften klokken 19.

Det oplyser Fanølinjen på sin hjemmeside.

Efter at have ligget stille i tre-fire timer begyndte færgen igen at sejle klokken 17.50, men i første omgang var det kun muligt for gående passagerer at komme med ombord.

Det fortalte PR- og kommunikationschef på Fanølinjen Jesper Maack tidligere på aftenen mandag.

- Vi sejler igen klokken 17.50. Der er dog stadig for meget vand til, at vi kan medtage biler, så indtil videre åbner vi kun for dem, der kan gå ombord, siger Jesper Maack.

Klokken 19 kunne Fanølinjen så igen sejle planmæssigt for både bilister og gående.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser også på Twitter, at tilstanden på Esbjerg Havn igen er normal.

Færgesejladsen mellem Esbjerg og Fanø blev indstillet mandag omkring klokken 14.30, fordi færgen havde to problemer:

- Omkring klokken 14 fik vi melding om, at vandet stod så højt, at vi ikke kunne forsvare at sejle til og fra Nordby længere. Samtidig opstod et problem, fordi en bolt havde løsnet sig på en af broklapperne, og det skulle svejses, fortalte Jesper Maack mandag eftermiddag.

Udfordringerne indstillede sejladsen på ubestemt tid, fordi højvandet drillede på flere måder. Der var så meget vand, at kajen var helt forsvundet. Desuden gjorde højvandet, at man ikke kunne komme til at svejse den bolt, der havde løsnet sig, men det kom der styr på ved 17.30-tiden mandag aften.

- Da de først kunne komme til for vandet, tog det omkring 30 sekunder at få det ordnet, siger Jesper Maack.

Klokken 17.50 gik Fanølinjen så igen i drift efter at have været indstillet i tre-fire timer. Bilisterne måtte dog vente, ti vandstanden var faldet yderligere, og klokken 19 kunne bilisterne så igen komme med Fanøfærgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Trekantområdet

Indbrud udviklede sig til røveri: Beboer overraskede tyve på fersk gerning

Annonce